gibboner
Gibboner har tidligere været inddelt i 14 arter grupperet i fire underslægter, som ifølge det molekylære ur adskiltes for 5-10 millioner år siden. I dag anses familien for at bestå af fire slægter og 17 arter. De er udbredt
Gibboner har tidligere været inddelt i 14 arter grupperet i fire underslægter, som ifølge det molekylære ur adskiltes for 5-10 millioner år siden. I dag anses familien for at bestå af fire slægter og 17 arter. De er udbredt
Gibbon, 8.5.1737-16.1.1794, britisk historiker. Gibbon studerede hele sit liv, men fik aldrig en formel uddannelse, idet hans tid i Oxford (1752-53) blev en fiasko. Opholdet resulterede imidlertid i, at Gibbon konverterede til katolicismen. Faderen fik ham dog bragt
Gibbons, 1583-1625, engelsk komponist, organist og virginalist. Orlando Gibbons virkede hele sit liv i Jakob 1.s tjeneste som sanger og organist i Chapel Royal og senere i Westminster Abbey. Orlando Gibbons regnes for en af sin samtids betydeligste
Gibbon, langarmet menneskeabe, se gibboner.
Gibbon Wakefield, 1796-1862, britisk forretningsmand og kolonisator. Efter at være blevet enkemand bortførte Wakefield i 1826 en skolepige, der havde udsigt til en større arv, og tvang hende til ægteskab. Under det følgende treårige fængselsophold udviklede han sine idéer
gibboner og 3-8 år hos de store menneskeaber), og menneskeaberne lever i gennemsnit længere end andre primater (30 år for gibboner og 40-50 år for de store menneskeaber). Pga. det nære slægtskab med mennesket er menneskeaber, især chimpanser
Gibbons (f. 1949), guitar og sang, "Dusty" Hill (1949-2021), bas, og Frank Beard (f. 1949), trommer. Efter Dusty Hills død blev gruppens guitartekniker, Elwood Francis, ny bassist. Med base i Texas turnerede trioen i 1970'erne med deres solide
gibboner og orangutanger alene eller parvis. Sammen med den sociale levevis er opstået et veludviklet kommunikationssystem, som hos mennesket har nået sit højeste stade. Det er rigt varieret og består af lyde, positurer og ansigtsudtryk. Fx skelner edderkopaber og marekatte
Gibbon, der skrev et af de første værker om Romerrigets historie som helhed (The History of the Decline and Fall of the Roman Empire, udgivet fra 1776 til 1789), og synspunktet dominerede i lang tid både forskningen og repræsentationen af
Gibbons korpartier veksle med afsnit for solosanger(e), og i stedet for den rene korsats trådte instrumental ledsagelse (orgel eller strygere). Denne type (verse anthem) var almindelig i 1600-t. og antog op mod 1700 kantatelignende træk, fx hos Purcell