giftgas
Giftgas, se kemiske kampstoffer og ABC-krigsførelse.
Giftgas, se kemiske kampstoffer og ABC-krigsførelse.
giftgas, der første gang blev brugt af tyske tropper i april 1915 (se kemiske kampstoffer). Men på den vigtige vestfront lykkedes det ikke at skabe gennembrud. Først i krigens sidste år blev der udviklet taktikker, der atter gjorde offensiv krigsførelse
giftgas. Gaskamre anvendes (2016) endnu i tre amerikanske delstater som sekundær metode til henrettelse ved dødelig indsprøjtning. Henrettelse ved hjælp af cyanid blev indført af staten Nevada i 1924 som den mest humane metode. Da den første fange skulle henrettes
giftgas i nyindrettede udryddelseslejre i det tidligere Polen. Krigen blev brugt som dække over folkedrabet, der kostede ca. 6 mio. jøder livet (se holocaust og Endlösung). Stillingen på østfronten holdt sig, indtil tyskerne i forsommeren 1942 iværksatte en ny offensiv
giftgas i vid udstrækning, hvilket gav ham tilnavnet Chemical Ali 'Kemiske Ali'. Efter Iraks nederlag i Golfkrigen fik han til opgave at slå et oprør blandt shia-muslimer ned i det sydlige Irak, hvilket blev gennemført med stor brutalitet og
Arsenbrinte, (se arsen), en arsenholdig giftgas.
giftgas (Zyklon B), og hvor ofrene derefter blev brændt i krematorieovne. Når togene standsede ved rampen, gennemførtes selektionen: SS-læger udvalgte unge mænd og enlige kvinder til tvangsarbejde i lejrens værksteder og fabrikker; de øvrige blev gennet direkte til gaskamrene
giftgas eller brandstiftende midler (fx napalm), ligesom man med røgbomber kan udlægge røgslør. Tændmekanismen eller brandrøret, som igangsætter bombens eksplosion, kan udformes meget forskelligt. Et brandrør kan få bomben til at springe straks ved anslaget i målet eller med forsinkelse
giftgas førte til, at det syriske regime blev isoleret; dog vedblev det med at få støtte fra Rusland og Iran. Kampene har udløst en alvorlig flygtningekrise, hvor mere end 10 mio. mennesker er flygtet fra deres hjem, heraf 4 mio
giftgas som krigsvåben. Efter krigen blev instituttet verdens ledende center for fysisk-kemisk forskning med en stor international stab. Fritz Haber var jøde, og efter nazisternes magtovertagelse accepterede han i 1933 en invitation til at arbejde i Cambridge, men efter