gigue
Gigue, (fr., vist fra eng. jig, måske beslægtet med gige), livlig dans i seksdelt takt, oprindelig fra De Britiske Øer. Gigue havde et pantomimisk indhold, som i 1600-t. udviklede sig til en burlesk komedie. Under Ludvig 14. blev den
Gigue, (fr., vist fra eng. jig, måske beslægtet med gige), livlig dans i seksdelt takt, oprindelig fra De Britiske Øer. Gigue havde et pantomimisk indhold, som i 1600-t. udviklede sig til en burlesk komedie. Under Ludvig 14. blev den
gigue, dvs. vist opr. lydmalende ord), primært en britisk eller amerikansk spillemandsmelodi i tredelt takt (6/8-, 9/8- og sjældnere i 3/8- eller 12/8-takt), men historisk og nutidigt set også betegnelse for en dans udført til denne musik, ofte en solodans
gigue (G) til, først som næstsidste sats (A-C-G-S som fx hos Froberger), senere som sidste sats (A-C-S-G). Suiten udvikledes først og fremmest i Frankrig, og meget tyder på, at de fleste fornyelser fandt sted
gigue, passepied og forlana populære typer. Ved hoffet indgik dans tillige med skuespil og sang i store opera-balletter. Både Ludvig 13. og Ludvig 14. dansede selv centrale roller i balletterne sammen med hoffolkene, men stigende tekniske krav medførte, at
sats i todelt takt med optaktbegyndelse. Efter ca. 1670 vandt den indpas i operaen og balletten, og herfra blev den overført til suiten. J.S. Bach satte undertiden en bourrée mellem sarabande og gigue, der var suitens to sidste obligatoriske satser.
Gigues, Ibéria, Rondes de printemps), 1905-1912 Kammermusik Strygekvartet g-mol, op. 10, 1893 Syrinx for fløjte solo, 1913 Sonate for cello og klaver, 1915 Sonate for fløjte, bratsch og harpe, 1915 Sonate for violin og klaver, 1916-1917 Klavermusik
de franske operaballetter 1697. Dansen, som var virtuos med mange hop og spring, ofte af erotisk karakter, minder om gigue. Forlane optræder fra tid til anden i suiten, fx i J.S. Bachs Orkesterouverture nr. 1 i C-dur, BWV 1066.
gigue. Dansens karakter var i 1700-t. lystig og graciøs, den forbandtes gerne med den pastorale kontradans, hvor den udførtes med livligt hoppende trin. Gavotte blev genoptaget i 1830'erne som modedans og eksisterer endnu som folkedans i bl.a. Provence
eng. 'danse, ryste', måske beslægtet med gige og gigue, dvs. vist opr. lydmalende ord), ramme, hvori fx udstansede stålplader, som skal svejses sammen til et bilkarosseri, kan opspændes inden svejsningen. Derved sikres, at det færdige resultat holder de rigtige mål.
desuden komponerede han suiter. Kanon og Gigue i D-dur for tre violiner og continuo er hans kendteste værk. Johann Pachelbels stil, som er en syntese af tysk og italiensk musik i 1600-tallet, øvede indflydelse på Johann Sebastian Bach.