giusto
Giusto, (it.), inden for musik passende; rigtigt; tilpasset.
Giusto, (it.), inden for musik passende; rigtigt; tilpasset.
Giusto de Menabuoi, Giusto de' Menabuoi, virksom i 2. halvdel af 1300-tallet, italiensk maler, født og uddannet i Firenze i miljøet omkring Stefano Fiorentino og Maso di Banco. Han udviklede tidligt en sans for lys- og skyggevirkninger, der blev
Tempo giusto, (it.), inden for musik passende, rigtigt tempo for musikstykkets karakter.
Giusto di Antonio di Michele Betti (1416-86) havde sønnerne Antonio (Antoine, 1479-1519), Giovanni (Jean, 1485-1549) og Andrea (André, f. mellem 1482 og 1486), der bosatte sig i Tours 1504 og tog efternavnet Juste i 1513. De arbejdede
Giusto Utens’ lunette (1599) af Villa Pratolino med omgivelser, fra sidst i 1500-tallet, er der afbildet en del større skovpartier på hver side af den gennemgående akse. Haven til Villa Gamberaia, der blev påbegyndt i 1600-tallet, ligger i
giusto); todelte og tredelte taktarter er almindelige, men desuden findes en mangfoldighed af asymmetriske takter baseret på sammensætninger af to og tre enheder, fx 5/8 (2+3), 7/8 (2+2+3), 9/8 (2+2+2+3 eller 2+3+2+2). Fri
giusto della vita (1960, Livets retfærd) og fortsat af bl.a. Nel magma (1963, I vulkanens indre) og Su fondamenti invisibili (1971, På usynlig grund) udviklede han en mere åben digtning om eksistentielle situationer, ofte med et religiøst perspektiv, hvor de
er præget af de romerske fæstningsanlæg og af domkirken San Giusto (1000-t.). Fra Susa udgår de veje, der via passet Mont Cenis og Fréjus-tunnelen forbinder Torino med Frankrig. Turisme er hovederhvervet, specielt i forbindelse med de nærliggende skisportssteder.