Breiðamerkurjökull
er en bred gletsjertunge, som fra Vatnajökull strækker sig ud mod Islands sydkyst. På sandfladen foran gletsjeren kan kalvede isblokke ses flydende i strandsøerne.
er en bred gletsjertunge, som fra Vatnajökull strækker sig ud mod Islands sydkyst. På sandfladen foran gletsjeren kan kalvede isblokke ses flydende i strandsøerne.
gletsjertunger, og disse er i mange tilfælde senere oversvømmet, fx Kalø Vig. Under den aktive is foregik andre landskabsdannelser. Ved gletsjerens glidende bevægelse hen over underlaget skabtes et udglattet bundmorænelandskab med langstrakte drumlinbakker orienteret i isens bevægelsesretning. Disse relativt lave
gletsjertunger fra nordøst. Store områder ligger over 100 m.o.h. med Trebjerg (128 m) øst for Håstrup som det højeste. Bakkernes konturer er sløret, efter at man op gennem 1900-t. har beplantet overdrev og agre med små skove. I 1990'erne
gletsjertunge. Dalgletsjere kan vokse til længder større end 50 km, og istykkelsen til flere hundrede meter. Nogle gletsjere bliver endnu større, fx hvor en højslette gletsjerdækkes. Gletsjeromridset følger i så fald højlandets, og man taler om en iskappe; istykkelsen er
Hardangerjøkulen, stor norsk iskappe på Hardangerviddas nordligste del; 73 km2, højeste punkt 1860 m. Fra den flade og indtil 380 m tykke kappe sendes en række gletsjertunger ud. Området er forholdsvis let at komme til fra Finse på Bergensbanen.
gletsjertunge fra nordøst under sidste istid og når i Bungsberg op i 164 m højde. Malente, Plön og Eutin er nogle af områdets mange kur- og feriebyer. Mod vest ved Preetz og Plön findes oliefelter. Læs også om Slesvig-Holsten
gletsjertunge, dernæst af smeltevand og dødis. Dybderne i den næringsfattige og brunvandede sø aftager fra øst, hvor der er huller på indtil 7 m, mod vest, hvor dybden er 2-3 m. Ved bredderne i syd når morænebakker næsten helt
gletsjertunge; den har ofte et dække af subglacial till (bundmoræne), men kan også indeholde smeltevandsskabte landskabselementer, fx kamebakker. Som følge af en efterfølgende stigning i havspejlet er flere inderlavninger i dag havdækkede. Eksempler på danske inderlavninger er Skarresølavningen ved Jyderup
gletsjertunger i slutningen af sidste istid. Området blev opkøbt af Danmarks Naturfond og Fyns Amt som sammen med Haarby Kommune, nu Assens Kommune, sørger for ved naturpleje at sikre at overdrevet bevares tillige med dets specielle flora og fauna. Fra
gletsjertunger, der strækker sig langt ned i de ellers frugtbare dale. En del smeltevand udnyttes i vandkraftværker. I 1900-tallet trak gletsjertungerne sig først en del tilbage, inden de henimod slutningen af århundredet skød sig mange hundrede meter frem pga