gliom
Gliom, (af lat. glioma, af gr. glia + -om), svulst bestående af glia.
Gliom, (af lat. glioma, af gr. glia + -om), svulst bestående af glia.
Gliøs er et ord fra græsk for bestående af glia eller hørende til glia.
Gliomatose, (af lat. glioma gliom, af gr. glia, + -ose), mangfoldig optræden af gliomer.
Gliosarkom, (af gr. glia + sarkom), ondartet gliom.
Gliose, (af gr. glia + -ose), diffus sygelig forøgelse af gliavæv.
glia, se hjerne). En ret sjælden kategori af kræftsvulster udgår fra kimceller i testikler og æggestokke. Alle de nævnte kræftformer fremtræder som faste svulster, fordi de danner en knude på oprindelsesstedet. Kræft udgået fra bloddannende væv danner sjældent lokaliserede svulster
glia) og nerveceller i hjernebarken og i hjernens hulrum, hvilket medfører mental retardering og epilepsi. Nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme i centralnervesystemet (neurometaboliske sygdomme) er oftest genetisk betingede, og de kan i mange tilfælde afhjælpes, hvis de erkendes tidligt. Det drejer
Neuroglia, (gr. neuro- + glia), centralnervesystemets støttevæv.
glia) kan ved dannelsen af arvæv give senere symptomer, fx epilepsi pga. irritation af nærliggende funktionsduelige nerveceller. Nervesystemet er særlig følsomt for sygdom under udviklingen i fosterstadiet og i barndommen. Hos det fuldbårne barn er samtlige nerveceller anlagt, og deres