glycine
Glycine, (af fr. glycine, af gr. glykys sød), inden for botanik sojabønne; blåregn.
Glycine, (af fr. glycine, af gr. glykys sød), inden for botanik sojabønne; blåregn.
Glycin, den simpleste blandt de 20 aminosyrer, som indgår i proteiner. Glycin kan dannes i cellen og er således ikke en essentiel aminosyre. Glycin indgår desuden i syntesen af forskellige andre makromolekyler, bl.a. purinnukleotiderne i RNA og DNA, og er
er en 25-30 cm høj, enårig plante i ærteblomstfamilien, der især dyrkes i USA, Argentina, Brasilien og Kina. Oprindelsen af den dyrkede sojabønne er usikker, men to vilde arter er hjemmehørende i Østasien. Det er en varmekrævende, frostfølsom, opret
glycin histidin isoleucin leucin lysin methionin prolin pyrrolysin selenocystein serin threonin tryptofan tyrosin valin Planter kan danne alle aminosyrer, som er nødvendige for dannelse af proteiner. Dyr og mennesker mangler de enzymer, der skal bruges til at danne ni af
Glycine max nej ja Kina jordnød Arachis hypogaea nej ristning Nordamerika Bælgfrugters anatomi Selve frøet i bælgfrugter består af to kimblade og en kim, der ligger op langs ydersiden af kimbladene. Kimblade og kim er omgivet af en frøskal, som
Glycine maxima, og jordnød, Arachis hypogaea; begge er på verdensplan vigtige leverandører af både protein og planteolie. I 1950-80 blev der årlig dyrket bælgsæd på højst 30.000 ha af landbrugsarealet, ofte langt mindre. Fra midt i 1980'erne varierede
glycin i proteinet, og TGA er et terminerings-codon, et signal om, at proteinsyntesen skal stoppes. Ud over den kodende del af DNA findes der sekvenser, der kontrollerer udtrykkelsen af generne. Eksempler på kontrolregioner i DNA er promotorer og terminatorer
glycin- og 3 leucin-enheder. Emil Hermann Fischer ydede væsentlige bidrag til forståelsen af enzymers virkemåde. Omkring 1900 formulerede han således lås-og-nøgle-modellen for enzymers reaktion med substrat og udførte de første systematiske studier af enzymers specificitet. Emil
Glycine) solsikke (Helianthus) ærter (Pisum sativum). Anvendelse Grovfoder Grovfoder har et stort indhold af cellulose og andre kulhydrater. Her anvendes planten mere eller mindre uforarbejdet. Det kan bl.a. være: græs, der tørres til hø eller ensileres (se også ensilage) majs
chenodeoxycholsyre), hvortil der er bundet aminosyrerne taurin eller glycin, benævnt hhv. taurocholsyrer og glykocholsyrer. Galdesyrerne er amfifile molekyler, der effektivt danner miceller med fedtstoffer, bl.a. triglycerider, i føden og derved gør dem tilgængelige for de fedtnedbrydende fordøjelsesenzymer. Se også galde.