gnidning
Gnidning, friktion, i fysik og teknik modstand mod glidning mellem to legemer eller et legeme og en væske.
Gnidning, friktion, i fysik og teknik modstand mod glidning mellem to legemer eller et legeme og en væske.
Gnidningen mellem opadstigende vanddråber eller hagl og den omgivende luft giver store elektriske spændinger, der kan udløses ved lyn. I det moderne samfund opstår gnidningselektricitet ofte ved gnidning af sko mod syntetiske tæpper, ved gnidning af hænder mod gelændere eller
gnidning i væsken. I hydrodynamikken opfattes væsken som et kontinuum, og man ser altså bort fra, at væsken består af molekyler. Hver enkelt væskedel antages at indeholde et meget stort antal molekyler, og væskedelens hastighed er således en middelhastighed for
gnidning (triboelektricitet, gnidningselektricitet) mellem overflader af forskellig art. Gnidning mellem skosåler og gulv kan således oplade en gående person til spændinger på adskillige tusinde volt, hvilket giver anledning til ubehagelige gnister ved berøring af jordforbundne genstande. Farlige gnister Gnister fra
gnidnings- og hvirvelfri, og med disse forudsætninger gælder Bernoullis ligning. Denne siger, at summen af luftens tryk og dens bevægelsesenergi pr. rumfang, set fra flyet, er ens overalt i samme højde. Stor strømningshastighed betyder altså lavt tryk. Anvendes teorien på
gnidning, altid er nul. Selvom væsketrykket omkring en kugle ændres ved dennes bevægelse, er ændringerne lige store foran og bag ved kuglen, og den samlede kraft derfor nul. Paradokset forklares ved at tage hensyn til den indre gnidning i et
gnidning fremkalder en forbigående, rød hævelse, som er skarpt afgrænset ved trykstedet; således vil bogstaver skrevet på huden, fx med en negl, blive synlige. Hævelsen er flammende rød med central afblegning og udløses ved visse former for nældefeber. Hvid dermografisme
gnidningen en opbremsning af Jordens rotation. Studiet af vækstlag i visse kalkskallede organismer har vist, at Jorden for 400 millioner år siden havde en døgnlængde på 22 timer. Månens faser Allerede Anaxagoras i 400-tallet f.v.t. indså, at Månen lyste
gnidning. Når sædvanlige væsker som vand eller olie strømmer igennem tynde rør, vil væskens viskositet være bestemmende for, hvor stor en væskemængde der strømmer igennem røret i et vist tidsrum. Jo større viskositeten er, jo mindre er den gennemstrømmede væskemængde
gnidninger mellem forskellige befolkningsgrupper i Osmannerriget, men først med Istanbul-sultanatets dekadence i slutningen af 1800-tallet blev armenierne en særlig truet minoritet. Alvorlige massakrer fandt sted i 1870'erne og 1890'erne. Armenierne havde forhåbninger til den ungtyrkiske bevægelse