godsforvalter
Godsforvalter var siden 1700-tallet betegnelsen for den daglige leder af driften på et gods eller en større landbrugsejendom. Læs mere i Den Store Danske gods
Godsforvalter var siden 1700-tallet betegnelsen for den daglige leder af driften på et gods eller en større landbrugsejendom. Læs mere i Den Store Danske gods
godsforvalter. Bryden i vikingetid og tidlig middelalder I vikingetid og tidlig middelalder (1000-1200) stod bryden som ufri mand antagelig i et afhængighedsforhold til sin herre. Betegnelsen findes på flere svenske og danske runesten. Ordet blev anvendt om en godsforvalter
godsforvalter i Irland. Hans fæstere fulgte under høsten i 1880 en opfordring fra politikeren Charles Stewart Parnell til uden voldsanvendelse at nægte ethvert samarbejde med ham. Boycott fik høstet med 50 strejkebrydere fra Ulster under beskyttelse af 1000 politifolk, men
godsforvalter, men efter dennes død i 1802 flyttede han med sin moder og søskende til Altona for sidenhen at bosætte sig i Wien, som var moderens fødeby. Her påbegyndte han et jurastudium uden at fuldføre det. Under Wienerkongressen 1815 deltog
godsforvalter i Warwickshire og kendte landlivet fra barnsben. Efter ti år på kostskole overtog hun ved moderens død i 1836 husførelsen. I 1841 flyttede hun med faderen til Coventry og fik kontakt med byens litterære liv. Hun oversatte værker af
godsforvalter (Luk 16,1-9) De utro vingårdsmænd (Matt 21,33-46) Verdensdommen (Matt 25,31-46) Det vildfarne får (Matt 18,12-14; Luk 15,1-7) Voddet (Matt 13,47-49) Hvem stammer lignelserne fra? Tidligere mente man
godsforvalter Peter Müller (1675-1749), hvis søn kobberstiksamleren F.A. Müller (1725-95) var far til biskop Peter Erasmus Müller (1776-1834). Hans sønner var maleren Adam Müller, juristen Otto Müller (1807-82), der var far til komponisten P.E. Lange-Müller
godsforvalter ved Sorø Akademi Caspar Peter Müller (1736-76) og hans hustru, Anna Paludan (1740-1805). Deres søn biskop i Aarhus Jens Paludan-Müller (1771-1845) blev far til historikeren Caspar Paludan-Müller, hvis søn var historikeren Jens Paludan-Müller
alle blev forfattere: Præsten J.K. Trojel (1736-1812) og godsforvalter F.W. Trojel (1746-1819) skrev begge om landbrug, mens juristerne P.M. Trojel (1743-93) og Peder Kofod Trojel (1754-84) begge ud over juridisk litteratur bl.a. skrev digte og drikkeviser.
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
godsforvalter på hovedgården Saltø ved Næstved og senest fra 1767 på den nærliggende Fodbygård. Baggers herkomst er ikke oplyst, men vi ved, at en broder var godsforvalter på Gunderslevholm. Alle tre gårde hørte under Det Plessenske Fideikommis. Ægteparret fik fem