grâce
Grâce er et fransk udtryk for ynde, anstand eller nåde.
Grâce er et fransk udtryk for ynde, anstand eller nåde.
adelige hôtels i årtier. For kongehuset byggede Mansart Orléansfløjen på slottet i Blois (1635-38) og kirken Val-de-Grâce (1645, fuldført af Jacques Lemercier) i Paris. I Blois benyttede François Mansart første gang det brudte mansardtag, opkaldt efter ham.
Grâce i Paris (1645) er en behersket udgave af romerske barokkirker ... Læs videre om fransk barok – og rokokoarkitektur. Nyklassicisme Med J.G. Soufflots kirke Sainte-Geneviève i Paris (senere Panthéon, 1757-90) indvarsledes nyklassicismen med en ny interesse for antikken, både
Grâce i Paris (1645) er en behersket udgave af romerske barokkirker. I 1667 tilkaldte Ludvig 14.s minister J.-B. Colbert italieneren Gianlorenzo Bernini for at udforme et projekt til Louvres hovedfacade mod øst, men det var Claude Perraults projekt
Grâce-kirken, begge i Paris. For kardinal Richelieu opførte Lemercier fra 1632 et mægtigt palæ i Paris (det nuværende, stærkt ombyggede Palais-Royal) og slottet Richelieu (kun delvis bevaret) med tilhørende slotsby, en perfekt anlagt og bevaret renæssanceby. Jacques Lemercier
grâce (1939, dansk titel Nådestødet, 1987), en fortælling om et Europa i undergangsstemning efter 1. Verenskrig, men også en beretning om håbløs lidenskab. Hovedværkerne er imidlertid de to store romaner Mémoires d'Hadrien (1951, dansk titel Kejser Hadrians erindringer, 1954) og
Val-de-Grâce-kirkens kuppel (1663). Ved rivalen Charles Le Bruns død 1690 blev Mignard hofmaler og leder af kunstakademiet. Hans bror, maleren Nicolas Mignard (1606-68), virkede især i og omkring Avignon, hvor hans altertavler stadig pryder mange kirker.