gråris
Gråris, Salix arenaria, se pil.
Gråris, Salix arenaria, se pil.
gråris. Det er et rigere plantesamfund med bl.a. iøjnefaldende arter som smalbladet timian, klitkællingetand, blåmunke og blåklokke. Her kan også findes den gulblomstrede klitrose, som ikke må forveksles med rynket rose (Rosa rugosa), der er indført fra Japan og mange
forvildede. Blandt de almindeligste er seljepil (Salix caprea) og øret pil (S. aurita), der især forekommer på mager bund i Jylland, samt gråpil (S. cinerea) og gråris (S. arenaria), som forekommer i klitter. Læs mere i Den Store Danske pilefamilien
(Naturen i Danmark)
Gråris er en af de mest dominerende planter i den vegetationsdækkede klit langs Vestkysten. Pilebuskens blade indeholder giftstoffet salicin. Alligevel er der mange insekter, der æder af dem. Dette er muligt, fordi disse insekter er specielt tilpasset til at leve
(Trap Danmark)
gråris, mens man i de fugtige dopper kan se en vegetation af bl.a. mosepors, mosebølle, klokkelyng, tranebær og smalbladet kæruld. Desuden findes her en af de to kendte danske bestande af den hvidblomstrede mosepost. I 2015 ynglede hele syv tranepar
(Trap Danmark)
gråris, mens man på engene bl.a. kan finde majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt og vibefedt. Klovbakker har også et rigt insektliv, som bl.a. omfatter markperlemorsommerfugl, der netop er knyttet til ugødede, blomsterrige overdrev. Videre læsningLæs mere om Det åbne land i Morsø
(Trap Danmark)
gråris; fugtige klitlavninger; boblerev samt vandløb med vandplanter.Ud over habitatområderne har Frederikshavn Kommune også Ramsarområdet Hirsholmene og de fire fuglebeskyttelsesområder Råbjerg Mile og Hulsig Hede; Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose; Hirsholmene samt Ålborg Bugt, nordlige del. Nordflagermusen i Frederikshavnske
(Trap Danmark)
gråris og krybende pil. Når ægget klækker, dannes efterhånden en galle, som myggens larve udvikler sig i. Gallen opstår, fordi larven udskiller kemiske stoffer, som får skuddet til at krympe og krølle, indtil det ligner en lille rose. Lokalt kaldes
(Naturen i Danmark)
gråris, smalbladet høgeurt og blåmunke i lysninger og langs spor. Ofte findes også diverse rensdyrlaver og bægerlav i gamle bjerg-fyrskove, ligesom efterårets svampeliv kan være både talrigt og varieret, ofte karakteriseret af arter af ridderhatte, der halvt udfoldet bryder
(Naturen i Danmark)
rensdyrlav 3 Gråris 2 Tormentil x Antal arter 14 10 Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De fugtige klitlavninger. Forrige afsnit er Strand- og tørklitplanternes tilpasninger Næste afsnit er Kystklinterne