gråsæl
Gråsælen kan blive op til 230 cm lang og vejer op mod 300 kg. Hannen bliver en del større end hunnen. Når ungen bliver født, er den ca. 100 cm lang og vejer 11-20 kg. Der findes tre bestande
Gråsælen kan blive op til 230 cm lang og vejer op mod 300 kg. Hannen bliver en del større end hunnen. Når ungen bliver født, er den ca. 100 cm lang og vejer 11-20 kg. Der findes tre bestande
(Dansk Pattedyratlas)
Gråsæl, Gråsælen er sjælden i Danmark, men træffes regelmæssigt i Vadehavet, på Totten på Anholt og på Rødsand ved Gedser i et samlet antal på under 50. Gråsæl hedder på latin Halichoerus grypus; navngivet af Fabricius, 1791. Gråsælen var tidligere
(Naturen i Danmark)
Gråsælen (Halichoerus grypus) er næst efter spættet sæl den hyppigste sælart i danske farvande og den eneste anden sæl, der kan siges at have en permanent forekomst her. Der findes tre bestande: én i den østlige del af Østersøen, én
gråsæl yngler ved Totten længst mod øst. Bebyggelsen er koncentreret i Anholt by og omkring havnen. De gamle Anholterhuse er lange, lave bindingsværkshuse, væggene lerklinede, og trækonstruktionen kan være af vragtømmer eller træ skovet til formålet. Byggeskikken afhænger af byggeår
gråsæl og ringsæl, og i søen Saimaa i SØ-Finland findes en underart af ringsæl; en af de ganske få sæler, der lever hele sit liv i ferskvand. Fuglelivet adskiller sig mere fra det norske og svenske, selvom der også
gråsælen almindelig. Hvaler er almindelige omkring Færøerne, især grindehvalen, som optræder i større eller mindre flokke og er genstand for de traditionelle og meget debatterede færøske grindedrab. Der fanges ca. 900 grindehvaler årlig ved Færøerne. Grindedrab finder kun sted i
gråsæl. Menneskelusen er 2-4 mm lang med fladtrykt, oval krop og tre par korte ben, der stritter ud fra siden af brystet. Hovedet er ganske lille med korte følehorn og et kegleformet næb på spidsen. Munddelene består af en
Gråsæl, spættet sæl og remmesæl yngler i Norge, mens ringsæl, grønlandssæl og klapmyds er almindelige strejfere. Flere hvalarter trækker forbi landet, og der er opbygget en vis turistvirksomhed, især i Lofoten, omkring hvalsafarier efter kaskelot, spækhugger, blåhval, finhval og sejhval
gråsæl (se sæler). Mange skibe er grundstødt på Rødsand, deriblandt det britiske linjeskib St. George i 1811, hvilket fik fatale følger da det kort tid efter, udstyret med nødror, på vej til England skulle igennem Nordsøen - se St. George og
(Trap Færøerne)
gråsæler. I den forbindelse blev den samlede bestand af gråsæler på Færøerne anslået til 3.000 individer med en årlige ungeproduktion på ca. 500. Der drives ikke længere jagt på gråsæler, og den færøske bestand vurderes i dag til at ligge