grædekoner
dæmoniske kræfter. Efter alt at dømme var grædekoner kendt i det gamle Israel (fx Jeremias' Bog, 9,16 f.). Helt op i nutiden har fænomenet især været udbredt i Mellemøsten. Læs mere i Den Store Danske død Det Gamle Testamente
dæmoniske kræfter. Efter alt at dømme var grædekoner kendt i det gamle Israel (fx Jeremias' Bog, 9,16 f.). Helt op i nutiden har fænomenet især været udbredt i Mellemøsten. Læs mere i Den Store Danske død Det Gamle Testamente
grædekoner holder dødsklage over Osiris. I sangene opfordres den døde Osiris til at komme til live og have omgang med dem. Dette peger mod undfangelsen af Horus efter Osiris' død. De samme mytologiske og kultiske temaer finder vi på tempelrelieffer
grædekoner, der græder ved død og begravelser og udtrykker den fælles sorg. Grådens udtryk med tårer, ansigtstrækkene og kroppens anspændthed har sædvanligvis en så direkte sammenhæng med følelsen af at være ked af det og den fysiologiske tilstand, at disse
grædekoner leverer under begravelsesceremonierne. Den typiske melodiform er af recitativisk karakter, den har ringe omfang, og dens bevægelse er dalende til grundtonen; undertiden afbrydes sangen af suk og gråd. På rumænske kirkegårde kan man høre flere kvinder klage samtidig hver
grædekoner, samt et andet ord for spytslikker. I slutningen af 1700-t. fik placebo sin lægelige betydning. Efter ca. 1950 benyttes placebobehandling i tiltagende grad som kontrol i lægemiddelafprøvning, ofte i form af en mælkesukkertablet. Forholdet mellem behandler og patient
grædekoner helt op i nutiden givet udtryk for et fællesskabs sorg ved dødsfald. Inden for samme kultur har man i skiftende samfundsdannelser vist sorg over en afdød på forskellige måder, mest tydeligt ved at bære sørgedragt, ofte sort, men også
(Danmarkshistorien)
grædekoner, der angler efter omgivelsernes sympati. Men snarere fordi de på linie med fiskerne har været undergivet en kombination af natur- og markedskræfter, som de på én gang har skullet aftvinge så stort et udbytte som muligt og dog ikke
(Symbolleksikon)
grædekoner, der med højlydt gråd og klage tænkes at bortjage de onde kræfter, der er forbundet med døden. I det gamle Israel blev gråd brugt ved en række andre riter, fx ved bod, og gråd og efterfølgende ekstatisk-festglad latter