græs
Græs, arterne i græsfamilien. Til græsplæner i haver, på sportsarealer og andre grønne områder anvendes blandinger med arter af bl.a. kamgræs, svingel, raj- og rapgræs. Se også græsmarksdyrkning.
Græs, arterne i græsfamilien. Til græsplæner i haver, på sportsarealer og andre grønne områder anvendes blandinger med arter af bl.a. kamgræs, svingel, raj- og rapgræs. Se også græsmarksdyrkning.
(Symbolleksikon)
Græs, symboliserer bl.a. det frodige og det naturlige, men også det forgængelige eller ydmyge. St. St. Blichers En Landsbydegns Dagbog, 1824, slutter med et bibelcitat, der angiver hovedpersonens herskende stemning af pietistisk tonet resignation over for livets forgængelighed i forhold
Græs til sportsanlæg og golfbaner I de seneste par årtier har DLF desuden udviklet græs til sportsanlæg og golfbaner, hvor der kræves græsser med stor slidstyrke og høj tolerance over for tørke og sygdom. Frø til detailmarkedet Sidst men ikke
Græse. Kirkegård Kirkegården, som har bevaret sine senmiddelalderlige skel, er omgivet af et dige af rå kampesten forneden og tegl foroven, bortset fra sydmuren som er bygget af kløvede kampesten. Kirkegårdens indgange befinder sig mod nord og syd, hvor der
græs, som køerne som oftest selv afgræsser på marken, en betydelige del af malkekoens årsbudget på de mælkegårde, hvor køerne kommer på græs. Alternativt høster nogle besætninger græsset frisk og serverer det på foderbordet foran køerne inde i stalden. Kraftfoder
græs, la lang, Imperata cylindrica, art i græsfamilien med krybende jordstængler, meterhøje strå og akslignende blomsterstande. Den vokser i tropiske og subtropiske områder over hele verden. I tørre egne af Indien og Sydøstasien er græsarten ofte den dominerende art på
græs topper som ensilage Under danske forhold har især ensilering af majs og græs stor udbredelse. Majs høstes som helsæd og ensileringen sker af en finsnittet masse, som omfatter både kolbe, blade og den største del af stænglen. Majsensilage er
græs eller kløvergræs inden for rammerne af et sædskifte. Græsmarker forekom ikke i dansk landbrug før hen mod midten af 1700-t., men fik stor udbredelse i løbet af 1800-t. I 1940 var arealet med græsmarker ca. 730.000 ha
Græse Kirke. Prædikestolen er fra 1842 og er opbygget af fire fag, svarende til prædikestolen i Græse Kirke. Den er malet i grå og sorte nuancer med forgyldning flere steder. Kirken er ikke rig på gravminder, men i det østre
græs er et relativt sjældent syn. Spredte, mindre løvskove og -hegn samt de store østjyske dale med enge og krat mildner monotonien. Den nutidige bebyggelse i det åbne land er tætliggende og varieret med enkeltgårde, parcelhuse, landsbyer og mindre servicebyer