græsrandøje
er en dagsommerfugl i underfamilien randøjer. Den har et vingefang på 42-52 mm; hunnerne er størst. Oversiden er hos hannen mørkebrun med en stor, mørk plet ved vingeroden og en mindre øjeplet ved spidsen af forvingen. Hos hunnen er
er en dagsommerfugl i underfamilien randøjer. Den har et vingefang på 42-52 mm; hunnerne er størst. Oversiden er hos hannen mørkebrun med en stor, mørk plet ved vingeroden og en mindre øjeplet ved spidsen af forvingen. Hos hunnen er
ca. 2400 arter; i Danmark er der fundet 14, heriblandt nogle af vore almindeligste dagsommerfugle som engrandøje (Aphantopus hyperantus), græsrandøje (Maniola jurtina), okkergul randøje (Coenonympha pamphilus), skovrandøje (Pararge aegeria) og sandrandøje (Hipparchia semele). Læs mere i Den Store Danske dagsommerfugle
(Naturen i Danmark)
græsrandøje (Maniola jurtina). selv om den kan være ret variabel, så er et godt kendetegn den tydelige øjeplet på forvingen, omgivet af en orange tegning. Man mener, at denne øjeplet kan bruges til at skræmme fjender væk med (figur 5-29). Græsrandøje
(Trap Danmark)
græsrandøje, skovrandøje og stregbredpande rummer Bjerre Skov også sjældne arter som rødlig perlemorsommerfugl og grønbroget kålsommerfugl.I 1986 blev 166 ha af Bjerre Skov fredet. Derudover indgår skoven i habitatområdet Bjerre Skov og Haslund Skov. Der er adgang til skoven
(Trap Danmark)
græsrandøje, engrandøje, alm. blåfugl, lille ildfugl og stor bredpande. I områdets søer og moser flyver den ret sjældne plettet smaragdlibel sammen med stor kærguldsmed, som er en af Danmarks blot tre fredede guldsmede. Vandhullerne fungerer desuden som ynglested for padder
(Trap Danmark)
græsrandøje og engrandøje er stadig almindelige overalt. Skagen Oddes moser I bunden af Skagen Odde ligger flere moseområder. I Hjørring Kommune er det Måstrup Mose, Trynmose, Vågholt Mose og Tversted Rimmer. Moserne er tidligere laguner, og øst for disse ligger
(Trap Danmark)
græsrandøje, engrandøje og okkergul randøje samt den sjældne og rødlistede brun pletvinge. De gamle ege sætter stadig agern og spreder sig derved ud over den tilgrænsende Hjelm Hede. For at opretholde de lysåbne hedearealer holdes opvæksten nede ved græsning og
(Trap Danmark)
græsrandøje, skovrandøje, admiral og citronsommerfugl. Tidligere fløj også den sjældne poppeldagmåler over krattet om foråret, men den er tilsyneladende forsvundet igen. På krattets liljekonvaller kan man finde den forholdsvis sjældne konvalbille, mens skovskarnbasse og glat skarnbasse fjerner gødning fra områdets
(Trap Danmark)
græsrandøje også kan møde sjældenheder som trehornet skarnbasse, glat skarnbasse, hedegræshoppe og mariehøneedderkop. I gamle stød og dødt ved inde i selve nåleskoven kan man desuden finde den store og kraftigt byggede herkulesmyre. Også fuglene er talrige, og alene i
(Trap Danmark)
græsrandøje, engrandøje og brunlig perlemorsommerfugl almindelige. Dertil kommer en stor artsrigdom af bl.a. biller, guldsmede og svirrefluer. Som noget særligt er Læsten Bakker desuden levested for nordlig fugleedderkop, hvis rørformede spind går op til 30 cm ned i jorden. Den