grønsten
Grønsten, fællesbetegnelse for massive, mørkegrønne, metamorfe bjergarter, dannet af basaltiske bjergarter (basalt, gabbro). Har mineralsammensætning og dannelsesbetingelser fælles med grønskifer.
Grønsten, fællesbetegnelse for massive, mørkegrønne, metamorfe bjergarter, dannet af basaltiske bjergarter (basalt, gabbro). Har mineralsammensætning og dannelsesbetingelser fælles med grønskifer.
grønsten/ grønskifer amfibolit pyroxenamfibolit granit flasergnejs/ fyllonit gnejs hyperstengnejs og -granit peridotit talksten/ serpentinit hornblendit olivinpyroxenit Metamorfose består i en omkrystallisation af den faste bjergart, idet dens totale kemiske sammensætning stort set bevares. Denne proces sker ved reaktion mellem bjergartens
grønsten, amfibolitter, glimmerskifre og kvartsitter, størknet eller omkrystalliseret dybt under jordoverfladen, da der i prækambrisk tid udvikledes flere store bjergkæder (orogener). Desuden findes basiske gange og enkelte større intrusioner; ikke-foldede vulkanitter og sandsten er bl.a. bevaret i Dalarna. Den
grønsten og granit. Golden Mile har produceret knap 1200 t guld af en malm med et gennemsnitsindhold på 11 g/t. I guldzonen, der er 3 km lang, 1 km bred og 1 km dyb, er pyrit det dominerende malmmineral, hvori
de tre sidstnævnte bidrager til bjergartens farve. Bjergarten dannes under moderate temperaturer (250-450 °C) og trykforhold svarende til 5-20 km dybde i jordskorpen. Dette temperaturtrykområde kaldes grønskifer facies efter denne bjergart. Grønsten er en tilsvarende bjergart uden skifrighed.
af velstand, den øde beliggenhed til trods. Flere guldminer er fortsat aktive, bl.a. den berømte Golden Mile. Guldforekomsterne ligger i den prækambriske Yilgarnblok, som består af grønsten og granit. Det vigtigste guldfelt dækker et areal på 10 km×2 km.
grønsten og i sjældne tilfælde til amfibolit. Oceanbundsskorpens ringe tykkelse bevirker, at omdannelserne sker ved meget lave tryk. Chokmetamorfose Chokmetamorfose opstår ved en eksplosiv trykforplantning forårsaget af en enorm energiudløsning. Den ses specielt i jordoverfladen i forbindelse med cirkulære strukturer
grønsten og skifre fra Jura. Der er brudt over 1.000 tons guld i malme med en lødighed på 10 gram/tons. Guldet findes ofte som rent guld, men guldtellurider sammen med små mængder af sulfider findes også. Guldet fra Mother Lode
grønsten. Området er velegnet til vandreture med flere overnatingshytter og fjeldstationer på både den svenske og den norske side. Det er meget populært om sommeren såvel som om vinteren. Historie En tragedie udspandt sig ved Essandsjøen i Sylan under Den
grønsten og økser af hjortetak. Fra agerbrugets indførelse ca. 4000 f.Kr. anvendtes den slebne flintøkse med skaft af asketræ, effektiv til træfældning. Importerede økseblade af kobber kendes fra tidlig bondestenalder, men metaløkser kom først i produktion herhjemme fra ca. 2000 f.Kr