græsk kors
Græsk kors, kors med fire lige lange arme, se kors.
Græsk kors, kors med fire lige lange arme, se kors.
Græsk-russisk kors, kors af byzantinsk oprindelse med to tværbjælker foroven (hvoraf den øverste er kortest) samt en skråtstillet, mindre bjælke nederst. Sidstnævnte har sin oprindelse i en til dels perspektivisk gengivet fodstøtte, der senere tolkedes som symbol på frelse
græsk (ligearmet) eller latinsk kors. Korsformen blev tidligst brugt i oldkristne kirker i det byzantinske område; den blev især i romansk tid spredt over Europa, specielt i forbindelse med det omfattende katedral- og klosterbyggeri. Korsskæringen er ofte fremhævet med et
Kore, græsk arkaisk marmorstatue af ung pige. Koren er altid påklædt til forskel fra den mandlige kuros. Typen kendes fra midten af 600-tallet f.Kr. og udvikledes fra enkle, stiliserede figurer til mere realistiske gengivelser. Kvinden ses stående, oftest med
kors, (eng. St George's cross, efter Sankt Georg (på nordisk Jørgen), fremstillet som en rytter, der gennemborede dragen med sit spyd), et rødt kors på hvid bund (findes med form som et græsk kors (rødt med hvid kant) i
kors, hvor den lodrette arm er længere end den vandrette, og det græske kors med lige lange arme to grundformer. Efter heraldikkens opståen i 1100-t. udvikledes adskillige korsformer. Nogle forbindes med bestemte helgener (peterskors, andreaskors, antoniuskors), mens andre stammer
koret er centraliseret, således Peterskirken i Rom med den mægtige kuppel over koret med Sankt Peters grav. Symbolik Kirkebygninger rummer megen symbolik. Planen af en langhuskirke med et tværskib udgør et latinsk kors, billedet på Jesu korsfæstede legeme, mens centralkirken kan være opført over et græsk
kors-i-kvadrat", hvor kernen i den kvadratiske grundplan består af langskib og tværskib, der danner et ligearmet græsk kors. Over korsskæringen hviler en kuppel, evt. på en tambur gennembrudt af vinduer. I denne periode ses også påvirkning fra islamisk
koret. Klokken, som oprindeligt blev støbt i 1799, blev omstøbt i 1880 og hænger i en rødmalet, tømret stabel ved skibets vestgavl. Her står også en granitsten med et svagt indhugget græsk kors, som kan være fodstykket til et vievandskar
græsk kors, som menes at være fra enten omkring 1350 eller sent i middelalderen. Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og det stjernebesatte flade gipsloft i skibet, som står i kontrast til korets to hvælv, som er fra omkring