grønlandsk religion
Grønlandsk religion er det samme som inuitisk religion.
Grønlandsk religion er det samme som inuitisk religion.
Inua er det, som ifølge grønlandsk tro gjorde dyr, planter, sten, naturfænomener og begreber som søvn og latter levende og menneskelignende. Læs mere i Den Store Danske inuitisk religion
religion og kalendervæsen eller til handel; man kan tælle i remseform, nævne ting ved deres plads i rækken eller udtrykke et samlet antal. Talord afspejler ofte selve måden, man har talt på, fx på fingre og tæer, som det ses i grønlandsk
grønlandsk for vejr, forstand og verdensordenen, personificeret i Silap inua 'vejrets ejer eller person'. I lighed med Havkvinden og Månemanden bestemte Sila over menneskenes livsbetingelser, men forestillingerne om Sila var mere vage. Ved tabubrud fremkaldte Sila stormfuldt vejr. Læs mere i Den Store Danske inuitisk religion
grønlandsk tro boede tæt under jorden ved strandkanten. Qulliit, 'de øverste', havde små næser, mens alliit, 'de nederste', var næseløse. Innersuit var dygtige kajakfangere. De øverste hjalp mennesker, mens de nederste kunne finde på at bortføre kajakmænd og skære næsen af dem. Læs mere i Den Store Danske inuitisk religion
grønlandsk betegnelse for en heks, en kvinde eller en mand, som hemmeligt kunne skade, evt. dræbe andre ved rituelle handlinger, fx ved at fremsige formularer eller udsende et ulykkesvæsen, en tupilak. Hvis ofret var i besiddelse af formularer, amuletter eller hjælpeånder med endnu større kraft, var det heksen selv, der
Havkvinden er en mytologisk skikkelse, der ifølge grønlænderne og de canadiske inuitter havde kontrol over havets fangstdyr. En myte fortæller, at Havkvinden var en pige, som ikke ville giftes; hun blev kastet over bord, og da hun klamrede sig til
grønlandsk mytologi. Da en pige ifølge myten engang opdagede, at det var hendes bror, der havde ligget med hende, løb hun med en fakkel op på himmelbuen, hvor hun som Solen stadig forfølges af sin bror Månen med hans kolde lys. Månemanden kan gøre kvinder gravide og få sæler til
religioner, hvor det burleske har en plads ved siden af det ophøjede. Hjemsted I løbet af 1800-t. nåede man til enighed om, at de bevarede eddadigte er af vestnordisk (norrøn) oprindelse, altså hverken fællesnordiske eller fællesgermanske. Norrønt sprog taltes i vikingetiden både i Norge og dets kolonier mod vest
Arv, generelt generationsoverskridende princip for alt levende, spændende fra kultur til biologi. Arv er et gammelt ord i sproget; det tilhører den forholdsvis lille gruppe af hjemlige ord, som kaldes arveord. Det er afledt af det oldnordiske arfr og menes