gravehvepse
en giftbrod, og forbenene har kraftige torne, der gør dem egnede som graveredskaber. Man kender ca. 9.000 arter i verden, heraf ca. 125 i Danmark. De danske arter er 3-27 mm lange. Gravehvepse har en højtudviklet og kompliceret adfæ
en giftbrod, og forbenene har kraftige torne, der gør dem egnede som graveredskaber. Man kender ca. 9.000 arter i verden, heraf ca. 125 i Danmark. De danske arter er 3-27 mm lange. Gravehvepse har en højtudviklet og kompliceret adfæ
gravehvepse i Danmark. Stor sandhveps (Podalonia) indsamler store larver af natsommerfugle og bygger først en rede, når en foderlarve er fundet. Larven stikkes flere gange i centrale dele af nervesystemet med giftbrodden. Sandhvepsen bider tillige i det nervecenter, der styrer
gravehvepse. Som føde til larverne, der hos de fleste former er nedgravet i jord, benyttes edderkopper. Gravehvepse er en artsrig familie med ca. 100 arter i Danmark, der bruger forskellige insekter som oplagsnæring til deres yngel. Apoidea, bier, omfatter en
Biulv, se gravehvepse.
et værtsdyr med brodden, og den kan også fungere som forsvarsvåben. Hos gravehvepse, bier, gedehamse og myrer er broddens rolle ved æggets placering helt bortfaldet, og den fungerer her alene som giftbrod til forsvar eller til at lamme byttedyr med.
gravehvepsenes. Hunnerne hos nogle arter bygger reder af ler eller mudder, mens de hos andre graver gange i sand eller ler eller benytter hule plantestængler som rede. Sommerfugle-, bladhvepse- eller bladbillelarver indsamles som larvefoder. Inden de anbringes i reden, lammes
er en almindelig brugt betegnelse for en række grupper af årevingede insekter: bladhvepse, træhvepse, halmhvepse, galhvepse, snyltehvepse, guldhvepse, vejhvepse og gravehvepse samt gedehamse, som ofte kaldes egentlige hvepse.
gravehvepse kan dække deres redehuller til med en lille sten, gribbe kan smadre æg ved at ramme dem med sten fra luften, og havoddere bruger sten til at åbne skaller af søpindsvin og muslinger. I alle tilfælde er der tale
gravehvepse, eller tørketålende skyggebiller (Tenebrionidae). Planteædere er overvejende knyttet til den grå klit, hvor især gråpil huser mange insektarter. Klitplanternes ofte veludviklede rodnet er en vigtig fødekilde for mange insekter. I den ustabile, tørre jordbund, fattig på organisk materiale, er
(Dansk Biografisk Leksikon)
gravehvepse der kulminerede i den stort anlagte studie over deres redebygning Sur les habitudes des Hymenoptéres aculéates solitaires I-V, 1932–36 der omhandler alle ikke sociale, redebyggende årevingede. Dette, et af de tidligste komparativ-biologiske arbejder herhjemme var tænkt