graverende
Graverende, (se gravere), skærpende; kompromitterende; alvorlig.
Graverende, (se gravere), skærpende; kompromitterende; alvorlig.
graverede eller ætsede metal-plader. Desværre er ingen fra 1400tallet bevaret. Men der er grænser for hvor fine detaljer man kan gravere i en træplade. Og større træ-planker i skrifthøjde, beregnet til en bogtrykpresse, er svære at gøre helt
gravere eller ætse direkte ned i en cylinders kobberoverflade. Trykcylindre er meget dyre at fremstille, og dybtryksmetoden er derfor kun egnet til trykning af meget store oplag (så stykprisen minimeres). I 1981 begyndte man for første gang at gravere direkte
Gravere har været omtalt i lovgivningen siden Christian 5.s Danske Lov fra 1683. Uddannelse og ansættelse af gravere En graver er ofte uddannet gartner, men menighedsrådene, der som oftest står for at ansætte graveren, kan vælge folk med en
Gravere, (via ty. gravieren af fr. graver, af platty. og holl. graven grave), udskære; stikke i metal, sten o.l.
graveres i overfladen af en hård metalplade, almindeligvis af kobber. Betegnelsen kobberstik anvendes også om det færdigtrykte billede, der udføres på følgende måde: Teknikken Motivet kalkeres over på den glatpolerede plade fra en spejlvendt tegning på præpareret papir. Herefter graveres
graveret navn eller mærke i en plade hører til de ældste; da farao ifølge Bibelen gjorde Josef til medregent i Egypten, satte han sin seglring på Josefs hånd. Fra den nære orient bredte skikken at bære fingerring sig til grækerne
gravere, organister, kirkesangere, kirke- og kulturmedhjælpere, sekretærer og kordegne. Historisk Før 1958 (Lov om folkekirkens lønningsvæsen, kap.4) kaldtes de kirkebetjente, hvortil regnedes degne (i bymenigheder kordegne), klokkere, organister, kantorer, kirketjenere, kirkekorsangere og gravere. I nyere tid er hertil kommet kirkegårdsledere
graveret i overfladen af metalvalser. I roleauxtrykmaskiner er mønstervalserne anbragt omkring en stor midtertromle, trykcylinderen, og overførslen af farven sker, ved at tekstilbanen passerer omkring trykcylinderen mellem denne og mønstervalserne. Farven overføres ved en særlig anordning til mønstervalsernes graverede områder
graveret eller dreven dekoration, ofte løv og blomster eller masker og øreflipagtige ornamenter med forbillede i havets fauna, såkaldt øremuskelstil. Senere anvendte man graveret løv- og båndværk, ofte kombineret med ligeknækkede korpusformer. Fra ca. 1700 fik bordsølvet konkurrence fra billigere