grev moltke
Grev moltke, pæresort fremavlet ved Turebyholm hovedgård ca. 1850; navngivet efter lensgreve A.W. Moltke. Den ovale, rustne og saftige pære modner sidst i september og har kort holdbarhed.
Grev moltke, pæresort fremavlet ved Turebyholm hovedgård ca. 1850; navngivet efter lensgreve A.W. Moltke. Den ovale, rustne og saftige pære modner sidst i september og har kort holdbarhed.
grev Joachim Godske Moltke universitetets zoologiske og mineralogiske samlinger, hvorefter han skænkede disse tillige med sin fars betydelige samling tilbage til universitetet foruden 200 rigsdaler årligt til museets drift og samlingernes videre forøgelse. Museets navn blev herefter Grev Moltkes Universitetet
greve Moltke, der under Frederik 5. fungerede som grå eminence og rigets reelle magthaver. Arbejdsgang og ansvarsområde Hofmarskallen har tæt kontakt med majestæten om hoffets daglige administration, som varetages af hofmarskallatet, herunder økonomi og personale, planlægning af de arrangementer, der
Grev Moltke, der blev plantet i stort omfang i anden halvdel af 1800-tallet. Den var meget brugt til henkogning. Pære i madlavning Pærer har ikke lang holdbarhed, de fleste spises friske, men pærer kan henkoges, syltes og tørres. Der
opført 1750 af Niels Eigtved; begge facader har midterfrontoner og svungne trapper med smedejernsgelændere. Med haven skabtes et aksefast barokanlæg, hvis alléer og damme er bevaret. I haven stod stamtræet til grev moltke-pæren; et ishus og en bipavillon er bevaret.
grev A.G. Moltke for en kort tid importerede fra Frankrig, sås en mindre pompøs, mere naturlig og moderne malerisk stil for første gang i Danmark. Flere portrætmalere søgte at gøre Pilo rangen stridig, først og fremmest Vigilius Erichsen og Peder
grev Frederik Moltke, der blev hans ven, og til hvem han skrev en ode, "Til min M***". Ewald skrev i alle år lejlighedsdigtning, men også her stillede han store kunstneriske krav til sit arbejde. Af hans 90 digte er hovedparten
påbegyndt 1760 af Jacob Fortling og fuldført 1767 af C.F. Harsdorff for grev A.G. Moltke, har nyklassicistiske detaljer i marmor og stuk. Kapellet rummer marmorsarkofager udført af Johannes Wiedewelt, C.F. Stanley og Andreas Weidenhaupt. Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
grev A.G. Moltke overtog Lindenborg, som han i 1762 solgte til H.C. Schimmelmann. Det blev atter baroni 1764 og var 1781-1923 grevskab. Den nuværende trefløjede hovedbygning, der ejes af Det Schimmelmannske Fond, ligger på et voldsted omgivet af åbne
grev Adam Gottlob Moltke, der som overordnet arkitekt valgte hofbygmester Niels Eigtved. Udformningen af kongelige ærespladser begyndte i 1600-t.s Frankrig og spredtes derfra til resten af Europa. Amalienborg Slotsplads er et hovedværk i rokokoens pladsanlæg, enestående ved fra første