guanaco
Guanaco, (am.sp.), vild lama-art, se kameler.
Guanaco, (am.sp.), vild lama-art, se kameler.
guanaco (Lama guanicoe), lama (L. glama), alpaka (L. pacos) og vikunja (L. vicugna) hører til i Sydamerika. Lama og alpaka er tamformer, der menes at stamme fra vildtlevende guanacoer; systematikken er dog omdiskuteret. Alle arter er karakteriseret ved en lang
Alpaka, tamform af den vilde lama, guanacoen; se kameler. Alpakaen holdes som uld- og kødproducerende husdyr, især i Peru og Bolivia. Alpakauld er en lang, glansfuld hvid, sort eller lysebrun uld, som anvendes til overtøj, habitter og strikvarer.
guanaco og vikunja, som sandsynligvis er henholdsvis alpakaens og lamaens vilde stamformer. Der er også flere arter af gnavere, bl.a. chinchilla og marsvin. Blandt rovdyrene findes puma og flere arter af ræve. Læs mere i Den Store Danske Sydamerikas geografi
guanaco og andet større vildt. En bola består normalt af tre stenkugler indsyet i læderposer og indbyrdes forbundet med læderremme af ca. en meters længde. De spredte kugler rammer byttet og vikler sig dernæst om dyrets hals eller ben og
guanaco og vikunja, den kaninagtige viscacha, og i de fleste søer er der flamingoer. I lavlandet findes alligatorer, skildpadder og slanger samt et utal af forskellige aber, papegøjer og sommerfugle. Sjældnere er højlandets jaguarer, pumaer, myreslugere og kondorer. Læs mere
Guanako, (af sp. guanaco, af quechua (indiansk i Peru) huanaco el. huanacu), en sydamerikansk lamaart.
guanaco. Ona havde en karakteristisk social organisationsform, der integrerede familiegrupperne i de større dialektgrupper: Kvinder bragtes gennem eksogame ægteskaber til mandens territorium, og de dermed opståede forbindelser blev holdt ved lige gennem fester, specielt i forbindelse med ungdomsindvielsesritualer. Ritualerne omfattede
En lama er tamformen af den vilde lama-art, guanacoen, se kameler.
guanaco med bola og lasso og på nandu efter en teknik magen til prærieindianernes, hvor store dyreflokke omringedes af beredne jægere. Denne tilpasning førte til radikale ændringer i indianersamfundene, hvor det blev hensigtsmæssigt med større grupper end tidligere. Herved kom