gudsbillede
Gudsbillede, se billede (religiøse billeder) og ikon; for gudsbillede i overført betydning, se metaforisk teologi.
Gudsbillede, se billede (religiøse billeder) og ikon; for gudsbillede i overført betydning, se metaforisk teologi.
gudsbillede levnede ikke plads for konkurrerende magter: Jahve er eneste Gud og derfor ophav til både lys og mørke, fred og ulykke (Ez. 45,5-7). Det er gudsbilledet, monismen, der sætter grænserne for Satans selvstændighed. Men dette gudsbillede er
gudsbillede Den traditionelle opfattelse af Gud som en dommer uden for verden, der enten kan straffe eller belønne menneskene, hviler ifølge Spinoza på falske forestillinger styret af håb og frygt. Den sande lykke for mennesket består i frigørelsen fra denne
gudsbillede i mennesket, som det er opgaven i dets renhed at forny, Kristusforholdet, der fremhæver betragtningen af Kristi menneskelighed som vej til hans guddommelighed og til hans "besøg i sjælen", hengivenheden for gudsmoderen Maria og ikke mindst kærligheden, der gennem
det enkelte menneske (Matth. 6,9-13). Her bedes først om Guds ære, komme og hans viljes opfyldelse, derefter om menneskelivets fornødenheder. Den kristne bøn er en dialog, fordi den forudsætter et gudsbillede, hvor Gud både kan lytte og reagere.
gudsbillede, som især kommer til udtryk i talen om Gud som den himmelske fader (jf. brugen af det aramæiske abba i tiltale) som fx i bønnen fadervor, som måske ikke går tilbage til Jesus selv, men klart formulerer den forventning