guelfer
Guelfer, pavens tilhængere i de italienske bystater i middelalderen, se ghibelliner.
Guelfer, pavens tilhængere i de italienske bystater i middelalderen, se ghibelliner.
guelfer, pavens tilhængere. Betegnelserne blev almindelige fra midten af 1200-t. og udtrykte forskellige politiske opfattelser af, hvorledes bystaternes kommunale selvstyre kunne bevares. De to grupper markerede sig med særlige symboler og farver og kunne til tider udkæmpe veritable slag
Guelfer og ghibelliner (1138-1250) I 1138 kom slægten Hohenstaufen i besiddelse af den tysk-romerske kejsermagt, og den første store rigssamler blev Frederik 1. Barbarossa, der forsøgte at skabe et magtområde i Norditalien. Frederik mødte kraftig modstand i de
guelfer og ghibelliner skiftedes til at besidde Fano. Familien Malatesta havde magten 1355-1463, og derefter tilfaldt byen Pavestaten. I 1797 blev Fano besat af Frankrig, og i 1860 kom den under kongeriget Italien. Byen er centrum for handel med
guelfer, der var tilhængere af paven, og ghibelliner, der støttede den tysk-romerske kejser. Et fast despoti, som mange af Norditaliens byer oplevede i samme periode, slog imidlertid aldrig rigtig igennem i Firenze, og det kan endog hævdes, at en
guelfer og ghibelliner blev han hilst velkommen med store forventninger hos mange i de norditalienske bystater, bl.a. Dante. I 1312 nåede han til Rom; efter hårde kampe i byen mod sicilianerne kronedes han til kejser, men døde snart efter af
par hundrede år som ghibelliner (af waiblinger, et andet navn for stauferne) over for guelfer (ital. for welfer). Staufernes kejserdømme vakte beundring eller afstandtagen gennem de følgende århundreder; det fik betydning som model for det nye tyske kejserdømme efter 1871.
guelfer, men efter Frederik 2.s død tog han i 1251 til Sicilien for at gribe magten der og fortsætte kampen mod paven. Tre år senere blev han bandlyst af pave Innocens 3. og døde kort efter. Læs mere i
guelfer. Hans krav på det hohenstaufiske kongerige Sicilien lod sig heller ikke realisere, da hans farbror Manfred blev slået ved Benevento i 1266, og han selv kom i konflikt med Karl 1. af Anjou, der besejrede ham ved Tagliacozzo i
guelfer, støttede Mathilde guelferne, hvilket fik stor betydning under Investiturstriden. På hendes borg Canossa indfandt den bandlyste kejser Henrik 4. sig i januar 1077 og fik, vistnok ved hendes mellemkomst, absolution af den tilstedeværende pave, Gregor 7. Hermed indledtes det