gula
Gula er et latinsk ord for strube eller svælg.
Gula er et latinsk ord for strube eller svælg.
gule veste, og i de næste uger blev protesterne stadig voldsommere. Det betød imidlertid, at de mere moderate gule veste faldt fra, bevægelsen blev radikaliseret og mistede opbakningen i befolkningen. Efter et halvt år havde de gule veste mistet momentum
gul+rød = orange komplementær til blå, rød+blå = violet bliver komplementær til gul, og blå+gul = grøn bliver komplementær til rød. Det skal bemærkes, at komplementaritet ved subtraktiv blanding adskiller sig fra komplementaritet ved additiv blanding, idet blanding af to
gul- brun- grøn vesuvianit Ca10Mg2Al4(SiO4)5-(Si2O7)2(OH)4 tetra- gonal 3,3- 3,5 6,5 brun- grøn- gul magnesit MgCO3 trigonal 3 4-4,5 farveløs- (gul- brun) dolomit CaMg(CO3)2 trigonal 2,9-3 3,5-4 farveløs
gule førertrøje. Den rytter, der vinder den gule trøje, vinder også løbet. Den gule førertrøje – maillot jaune Den gule førertrøje tildeles den rytter, der sammenlagt fører løbet. Den gule trøje blev indført i 1919, og den gule farve stammer fra
Gule fagforeninger, fagforeninger, som rekrutterer medlemmer i åben konkurrence med allerede etablerede fagforeninger på disses områder. Baggrunden for brugen af gul i denne sammenhæng kan stamme fra fransk, hvor en gul også betyder strejkebryder. Gule fagforeninger er overvejende modstandere af
gul feber. Visse lande i Asien, hvor Aëdes aegypti forekommer, uden at der er gul feber, kræver vaccination af rejsende, der kommer fra områder med gul feber. Vaccination mod gul feber med et levende, svækket virus er virksom fra ti
gul og en grøn allel være gul, da allellen for gul farve er dominant, dvs. dominerer over allellen for grøn farve, som er den recessive allel. En gul ært kan bære allellen for grøn og give den videre til sit
gule sløjfe, der markerer, at bæreren bakker op om de danske soldater - ikke mindst de, som kæmper på fjerne fronter langt fra hjemlandet. Den gule sløjfe ses også i større format som klistermærke til at sætte bag på biler. Den
gul væske. Ved yderligere opvarmning dannes en tyktflydende, mørkebrun væske. Ved 445 °C koger væsken under dannelse af en gul damp. Afkøles den gule damp, dannes der små gule svovlkrystaller, der kaldes svovlblomme eller svovlblomster. Afkøles den førstdannede gule væske