gyldental
Gyldental, se epakt og påske.
Gyldental, se epakt og påske.
gyldental knyttedes en såkaldt epakt, som er det antal dage, der den 1. januar er forløbet siden sidste nymåne, altså Månens alder på nytårsdagen. Den ved hjælp af gyldental og epakt beregnede påskefuldmåne kan afvige fra den astronomiske, men forsøg
gyldental hører en bestemt værdi af epakt. Kendes epakt, kan tidspunkterne for nymåner i året beregnes, idet der i gennemsnit forløber 29,53 døgn mellem to nymåner. Tidspunkter for nymåne beregnet ved epakt og gyldental afviger en smule fra de
gyldental. Runestaven synes at have haft en særlig udbredelse i Sverige, mens messestaven, hvor kun de datofaste helgendage er angivet, var særlig udbredt i Norge. Den ældste bevarede danske trækalender fra 1531 er en messestav med angivelse af helgendage samt
gyldental er indskåret. Det er gyldentallene, som fastlægger, hvornår et års nymåner (oldn. prim) indtræder inden for den 19-årige Metons cyklus, der har givet kalendertypen navn. Betegnelsen anvendes især i Norge, mens rimstav (oldn. rim 'kalender') hyppigst forekommer i
gyldental; se epakt. Runetraditionen fortsatte i afsides egne, fx på Gotland indtil 1600-tallet og i Dalarna helt op i 1800-tallet. I og med at runerne gik af brug, fik de øjensynlig en forøget anvendelse som privat kodeskrift samt
gyldental er markeret med runer; den kendes i Sverige fra 1200-t. Ugedagene blev angivet ved de syv første runer i futharken (se runer) gentaget 52 gange, mens gyldentallet blev angivet med futharkens 16 runer suppleret med tre særlige tegn