hæmolytisk
Hæmolytisk, (se hæmolyse), som opløser de røde blodlegemer.
Hæmolytisk, (se hæmolyse), som opløser de røde blodlegemer.
hæmolytiske anæmier, kræftsvulster m.m.). Ved en mangelfuld tilførsel af folinsyre i forhold til behovet indtræder symptomerne herpå relativt hurtigt, da der kun er meget små depoter af folinsyre i organismen. Behandlingen består sædvanligvis i tilførsel af folinsyre i tabletform. Hæmolytisk
hos kvæg kan der undertiden forekomme blødningsanæmi i ugerne efter fødslen (puerperal anæmi) eller ved parasitære infektioner (bl.a. babesiose, mave-tarm-parasitter og leverikter). Hæmolytisk anæmi ses bl.a. hos spæde føl pga. uforligelighed med hoppens blodtype. Læs mere om anæmi.
hæmolytisk anæmi og optræder især i forbindelse med andre autoimmunsygdomme, fx bindevævssygdomme eller ved lymfom og leukæmi, og kan påvises ved Coombs' prøve. Den øgede nedbrydning, der især finder sted i milten, rammer ikke blot patienternes egne celler, men også
hæmolytisk anæmi). Ved undersøgelse af blodet kan graden af E-vitaminmangel konstateres; værdier på under 16 μmol/l tyder på mangeltilstand, der kan vise sig som påvirkninger af nervesystemet med fx gangbesvær. Ved mangelsymptomer gives 200-400 mg daglig, for
hæmolytisk anæmi ved indtagelse af bl.a. bønner (favisme). Sygdomsudviklingen ved arvelige sygdomme illustreres bedst ved den gruppe sygdomme, der benævnes arvelige stofskiftesygdomme, hvor sygdommens biokemiske baggrund er kortlagt. Indtil for få år siden kendtes nogle få hundrede af disse sygdomme
momentant kompleks med haptoglobiner. Komplekset optages hurtigt i leveren og nedbrydes her. Øget henfald af røde blodlegemer ved hæmolytisk anæmi medfører lavt plasmaniveau af haptoglobiner, hvilket udnyttes diagnostisk. Haptoglobiner er opbygget af to lette (α) og to tunge (β) polypeptider.
hæmolytisk anæmi. Ved seglcelleanæmi er der desuden smerter pga. tillukning af mindre blodkar og ved talassæmi ophobning af jern i organismen (se hæmokromatose). Sjældnere former for hæmoglobinsygdomme skyldes tilstedeværelsen af andre former for defekt hæmoglobin, fx Hb-C, Hb-D
Hæmolyse, nedbrydning af de røde blodlegemer, som normalt går til grunde ca. 120 døgn efter dannelsen. Betegnelsen benyttes dog især i forbindelse med øget hæmolyse, fx pga. hæmoglobinsygdomme eller som led i hæmolytisk anæmi.
hæmolytiske streptokokker, der spreder sig i huden. Indgangsporten kan fx være et bensår eller øregangseksem, men er ofte usynlig. Samtidig infektion med stafylokokker kan medføre dyberegående betændelse, der kan omfatte muskelhinderne og medføre lokaliseret vævsdød (nekrose). Forløbet er alvorligst ved