hængeplanter
Hængeplanter, plantearter, oftest epifytter eller slyngplanter, som dyrkes i urtepotter pga. deres dekorative, nedhængende ranker, fx visse arter af asparges, klokke og Tradescantia. Se stueplanter.
Hængeplanter, plantearter, oftest epifytter eller slyngplanter, som dyrkes i urtepotter pga. deres dekorative, nedhængende ranker, fx visse arter af asparges, klokke og Tradescantia. Se stueplanter.
er en smuk potteplante med 2-4 cm lange, elliptiske, læderagtige blade og lange, stærktrøde, rørformede blomster, der i naturen tiltrækker fugle som bestøvere. Den klarer sig bedst som hængeplante i god varme.
Ampelhirse, Oplismenus hirtellus, hurtigtvoksende stueplante med smalle, stribede, grønne, rød/hvide eller hvid/grønne blade. Hængeplante, der vokser frodigt i lys og med rigeligt vand.
Ampelplanter, hængeplanter, se stueplanter.
små runde blade, der sidder enkeltvis. Varieteten violiner i luften (M. complexa var. triloba) har små blade, der kan minde om violinkroppe. Desuden dyrkes dråber i luften (M. volcanica) som hængeplante; den har lange ranker forsynet med små, elliptiske blade.
Måneskin, Scindapsus pictus, lian i arumfamilien. Den stammer fra SØ-Asien og anvendes som potte- eller hængeplante pga. de dekorative hjerteformede blade med hvide pletter.
Campanula poscharskyana, flerårig urt i klokkefamilien, hjemmehørende i bjergegne langs Adriaterhavet. Den har 70-80 cm lange ranker med hvide eller blå, stjernelignende blomster. Stjerneklokke dyrkes i Danmark som hængeplante (ampel) indendørs eller ude om sommeren på en beskyttet plads.
hængeplante. Blandt de populære sorter er C. comosum 'Picturatum', som har små, hvide blomster og rosetstillede, indtil 30 cm lange, linjeformede blade, der er græsgrønne med central, hvidgul stribe. På ældre blomsterstilke dannes rodslående småplanter, der tjener til vegetativ formering