hævd
Hævd, ejendomshævd en persons faktiske, langvarige råden over en andens ting eller faste ejendom, der kan skabe en ret for den rådende. Den centrale lovbestemmelse om hævd er stadigvæk (1996) 5-5-1 i Christian 5.s Danske Lov. For
Hævd, ejendomshævd en persons faktiske, langvarige råden over en andens ting eller faste ejendom, der kan skabe en ret for den rådende. Den centrale lovbestemmelse om hævd er stadigvæk (1996) 5-5-1 i Christian 5.s Danske Lov. For
hævder det, og hvornår det hævdes. Og uafhængigt af, om nogen overhovedet hævder det, tænker det, mener det eller ved det. Sandheder er derfor både tidsuafhængige og tanke- eller bevidsthedsuafhængige. Det er denne opfattelse, der følges i vort almindelige dagligsprog
hævdede. Den findes heller ikke, som andre har hævdet, uden for os i fornøjelser og adspredelser. Lykken er i Gud, både uden for og inden i os. Tilsvarende er ulykken at være adskilt fra Gud. Baruch Spinozas begreb om lykke
hævder, at forandring overhovedet ikke kan forekomme. "Det værende er, og det ikke-værende er ikke", hævdede Parmenides, og da det værende ikke kan opstå af intet og heller ikke blive til intet, må det værende være evigt og uforanderligt
hævde, at "Peter er rødhåret", og at sige: "Sætningen 'Peter er rødhåret' er sand", er et og det samme, idet at hævde en sætning er det samme som at sige, at sætningen er sand. Ordet sand kan derfor undværes. Ud
hævdes af være konstrueret socialt, er forestillingen om den objektive virkelighed, altså virkelighedens repræsentation i bevidstheden, eller det er virkeligheden i sig selv udenfor bevidstheden, der hævdes at være socialt konstrueret. I førstnævnte tilfælde taler man om epistemologisk (erkendelsesteoretisk) konstruktivisme
hævder, at Gud kun er noget, vi forestiller os, så må der eksistere noget, der er mere fuldkomment, og det er netop det, vi forstår ved Gud. Men så kan Gud heller ikke findes i forestillingen alene. Det fører altså
hævder, at statens love er et udtryk for den suveræne lovgivningsmagts vilje. Erkendelsesmæssig voluntarisme Den erkendelsesmæssige voluntarisme er en teori, ifølge hvilken hævdelser og benægtelser er viljesaktiviteter (Descartes). Et særtilfælde er den religiøse voluntarisme, som hævder, at religiøs tro beror
hævder materiens prioritet over det åndelige, og den erkendelsesteoretiske idealismes modsætning er en naiv eller en kritisk realisme, som hævder, at bevidstheden erkender virkeligheden og ikke blot idéer eller forhold imellem sådanne. I den platoniske idélære er den ontologiske og
hævder, at livskraften er noget rent immaterielt, og mekanisk reduktionisme, der ser livskraft som overtro og irritabilitet blot som udtryk for stoffets bevægelser. Den øgede forståelse af processerne i nerveceller og opdagelsen af, at man ved kunstig kemisk syntese kan