højskov
Højskov, skov af højstammede træer, se skovdyrkning.
Højskov, skov af højstammede træer, se skovdyrkning.
såkaldt generativ foryngelse) til rekruttering af højskoven. Højskoven er således sammensat af flere aldersklasser, der hver udgør en etage. Øverste og ældste etage borthugges samtidig med stævningen i underskoven. Mellemskov har kun ringe udbredelse i Danmark. Se også skov (skovdyrkning).
højskoven mod rovdrift, og Østdanmark havde derfor betydelige løvskovsarealer omkring 1800, da det øvrige land var næsten skovløst. I Nordsjælland havde kongen store skovområder med lige skovveje anlagt i stjernemønster som vildtbaner. Sådanne gamle skove har beskyttet flere tidlige kulturspor
og tjørn udviklede sig som krat. Egekrat findes i Danmark, men de fleste er nu vokset op til højskov. I dele af Nord- og Midtjylland danner også bøg krat, fordi der har været hård skovning og afgræsning. Se også maki.
højskove. De egentlige pindsvin (16 arter) har en betydelig udbredelse i Eurasien og Afrika. Pindsvinelignende dyr fandtes allerede for 35-55 millioner år siden. Det vesteuropæiske pindsvin Det vesteuropæiske pindsvin (Erinaceus europaeus) eksisterede for en til to millioner år siden
Højskov kan drives efter to forskellige skovdyrkningsretninger: fladedrift eller plukhugstdrift. Fladedriften repræsenterer en videreudvikling af det ordnede skovbrug og har sin oprindelse i egne, hvor skoven har været overudnyttet eller ryddet. I princippet er fladedriften baseret på renafdrift af hele
krat til dyrkede marker. I højskoven fortrænges den imidlertid ofte af den nærtbeslægtede, større art halsbåndmusen. Skovmusen er hovedsagelig frøæder, men tager også dyrisk føde, bl.a. insekter. Læs mere i Den Store Danske mus Læs mere i Dansk Pattedyratlas skovmus
(Naturen i Danmark)
højskov med en fase domineret af hasselkrat. Der er imidlertid flere problemer med en sådan tolkning. Dels er denne udvikling meget skematisk, og vel næppe noget dansk pollendiagram følger den præcist; specielt synes det første stadium generelt at mangle. Dels
(Trap Danmark)
højskov og stævningsskov, der hovedsagelig drives til produktion af tømmer, brænde, pyntegrønt, juletræer og flis. Tre fjerdedele af arealet med højskov består af ofte lysåbne løvskove med en frodig underskov af skyggetålende træer og buske. Dertil kommer øens 80 små
(Naturen i Danmark)
højskov skabt. Ved at opdele produktionsprocessen i tid og rum på overskuelig vis kunne man garantere den vedvarende produktion af træ til samfundet. Denne udvikling af skovdriften har stærke paralleller til landbrugets planteproduktion. Parallellen blev særlig tydelig med de store