højvande
er den højeste vandstand i forbindelse med tidevand. Tidsrummet, hvor vandstanden stiger, kaldes flod. Læs mere i Den Store Danske ebbe
er den højeste vandstand i forbindelse med tidevand. Tidsrummet, hvor vandstanden stiger, kaldes flod. Læs mere i Den Store Danske ebbe
højvande, er stigende vandstand ved tidevand; anvendes undertiden om den højeste vandstand. Modsat ebbe. Læs mere i Den Store Danske Vedrørende vandløb, se floder
højvande og vindstuvning. Af de to faktorer er vindens effekt langt den største i de danske farvande. Tidevandet topper ca. to gange daglig med et højvande på ca. 1 m i Vadehavet og herfra jævnt aftagende ind igennem de indre
højvande. Efterhånden kommer området til at ligge over normalt højvande og betegnes da som forland. Enkelte plantearter, landvindingsplanter, som kveller og annelgræs kan nu trives, og da tilstedeværelsen af planter accelererer aflejringen, tilplanter man slikgårdene. Et vigtigt element i fremelskningen
højvande, og den laveste, lavvande, mindre end 0,5 m. Visse steder, fx i Den Engelske Kanal, fører tidevandsstrømmen vand ind i stadig snævrere passager, så vandet stuves op, og forskellen mellem høj- og lavvande kan nå op på 12-15 m
højvande i bifloder og i de forbundne søer undtagelsesvis falder sammen med højvande i hovedflodens øvre løb, kan voldsomme oversvømmelser indtræde, således som det fx skete i 1931, 1954, 1991 og 1998. Omfattende dige- og reservoirbyggeri har mindsket ødelæggelserne ved
højvande og bølger, bl.a. under stormflod. Traditionelt opbygges digets havside som en meget flad skråning for derved at mindske bølgeslagspåvirkning og bølgeopskyllets højde. Ældre diger har ofte hældning ca. 1:10 (1 lodret til 10 vandret) ved foden aftagende til
højvande i højsommeren og lavvande i januar; den nedre del har højvande om foråret og lavvande i det tidlige efterår. Donaus forløb Øvre-Donau løber i Schwäbische Alb i en smal gennembrudsdal, som er eroderet i kalksten fra Juratiden. Kalken
højvande (dvs. højere end det højeste tidevand); herfra skråner overfladen jævnt mod øst. Højsanderne er tørre i forårs- og sommermånederne og er derfor præget af flyvesand. I vinterhalvåret, hvor de ofte overskylles i forbindelse med ekstraordinært højvande, vandrer sandøerne mod
højvande, betegnes det forland. Ved et niveau på ca. en halv meter over normalt højvande er forlandet digemodent og sikres da mod videre overskylning af et havdige. Det indvundne landområde kaldes nu en kog. Marsken ved Tønder og Højer er