høvl
Høvl, værktøj af træ eller metal med en skarp æg, der rager lidt frem af høvlens styrende underflade og skræller et lag (en spån) af et emne, ved at høvlen føres frem i en retlinjet bevægelse. Anvendes til at lave
Høvl, værktøj af træ eller metal med en skarp æg, der rager lidt frem af høvlens styrende underflade og skræller et lag (en spån) af et emne, ved at høvlen føres frem i en retlinjet bevægelse. Anvendes til at lave
høvl, mens tømrerne tildannede tømmeret og satte træ sammen ved hjælp af økse, sav, bor og dyvler. At tømrerne også gjorde brug af høvlen, skabte stigende spændinger mellem de to fag. Tømrerfaget Tømrerfaget var og er stærkt konjunkturfølsomt. Økonomiske vanskeligheder
høvles på specialmaskiner til små brædder af en blyants længde og 6-12 blyanters bredde. Der fræses spor til ilæggelse af minerne, og brædderne samles med lim og tørres under pres. Derpå høvles de rene og deles i råblyanter, som
høvl; behersk kalligrafien, thi den er jeres skrifters pryd; kend digtekunsten ... og arabernes og persernes kampdage ...; forsøm heller ikke regnskabskunsten. Vogt jer for hovmod, indbildskhed og stolthed". Nogle adabbøger bestod mest af almene leveregler, mens andre var samlet om særlige
høvler og formes let i både grøn og tør tilstand. Generelt afsluttes det til en glat overflade, men en ulden overflade kan forekomme på striber af reaktionstræ eller sammenlåste vedårer. Efterbehandling er let, og tømmeret tåler fremragende polering. Lim- og
høvler godt med glatte færdige overflader; hårdmetalspidser og en reduceret skærevinkel på 20 grader anbefales for de bedste resultater. Tømmeret holder søm godt, men det skal muligvis forbores ved sømning. Det har desuden gode limegenskaber. Hvad angår efterbehandling giver tømmeret
høvler ned for det regner etc. Gængse midler til at danne billedsprog er de talefigurer, der i retorikken og stilistikken betegnes som troper; her må især nævnes metaforen og sammenligningen. Streng sagprosa er bl.a. kendetegnet ved sin fattigdom på billedsprog
høvlede og pløjede brædder, der i ældre byggerier blev lagt direkte på bjælkelaget og i nyere byggeri på strøer, som ved fjedrende brikker er løftet fra betondækket, så der opnås en flydende, lydisolerende konstruktion. Hulrummet mellem brædder og dæk er
høvlen, udfører en retlinjet bevægelse, hvorved der frembringes plane flader, spor eller profiler på et emne, som er opspændt på en høvlebænk eller i en høvlemaskine. Spåntykkelsen bestemmes af det skærende værktøjs fremspring, som afskærer en spån på hver tur
høvle og stemmejern til særlige arbejdsopgaver. På tilsvarende vis var også andre håndværk som hjulmagere, bødkere, garvere og smede optaget af at udvikle og fremstille deres eget værktøj, der kunne lette de enkelte produktionsprocesser som regel inspireret af deres indtryk