hørg
Hørg eller harg er en af betegnelserne for et kultsted i nordisk religion. De andre er hov og vi. Hørg var sikkert en stenhob på helligstedet, en slags alter, oprindelig i det fri, siden måske i en kultbygning. Læs mere
Hørg eller harg er en af betegnelserne for et kultsted i nordisk religion. De andre er hov og vi. Hørg var sikkert en stenhob på helligstedet, en slags alter, oprindelig i det fri, siden måske i en kultbygning. Læs mere
(Nordisk Mytologi)
Hørg, harg, en af de tre betegnelser for et helligsted; de andre er hov og vi. Et hørg var måske en stenhob, en slags alter, oprindelig i det fri, siden i en kultbygning. I eddadigtet Vølvens Spådom nævnes det, at
hørg og vi. Det er usikkert, hvordan hovet har set ud. Muligvis er det en betegnelse for gildehallen i storbøndernes gårde, hvor der afholdtes kultfester. De udførlige beskrivelser, bl.a. i Eyrbyggja saga, af hov som "templer", bygninger med del til
sådant er udgravet ved Sandagergård i Horns Herred på Sjælland. Det indeholdt tre urnegrave, og foran det var anbragt tre bautasten og fire sten med helleristninger i form af håndtegn. Læs mere i Den Store Danske hov (kultsted) hørg vi
hørg og vi; måske hovedsagelig naturhelligdomme eller i kildeangivelsen så påvirket af, at der fandtes kristne kirker på nedskrivningstidspunktet, at det må siges at være usikkert. Det er ligeledes diskutabelt, om man har haft fuldtidspræster. Derimod ved man, at kongen
Hørg, hov og kirke, som diskuterede nordiske kirkebygningers mulige placering på hedenske kultsteder. Som rigsantikvar var han bl.a. talsmand for antikvariske og arkæologiske interesser og samtidig en engageret leder af Nationalmuseet. Ved sin afgang i 1995 efterlod han et ombygget
begreber for kultsteder i den førkristne religion i Norden: hov og hørg. Ordet vi indgår fx i bynavnene Viborg, Odense og Vojens (de to sidstnævnte betyder begge 'Odins vi'). Læs mere i Den Store Danske asatro nordisk religion og mytologi
(Danmarks Oldtid)
hørge“, der omtales som gudeboliger i de gamle eddadigte.52 Det kan altså ikke afvises, at gården ved Tissø også har haft en funktion som hedensk kultsæde. I den tidlige middelalder var det stormændene, der opførte de første kirker på deres
(Trap Danmark)
hørg, dvs. et alter eller et helligsted anvendt ved offerhandlinger knyttet til dyrkelsen af de nordiske guder. Spor af en hørg blev med al sandsynlighed påvist arkæologisk i 2019, og Fæstedskatten, der blev fundet i 2016, antages således at være
(Danmarks Oldtid)
hørg og kirke. Historiske og arkæologiske vikingetidsstudier. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1965. Olsen, O., 1968: Om at udgrave stolpehuller. Nationalmuseets Arbejdsmark 1968. Olsen, O., 1969: Comment. I: Norwegian Archaeological Review 1969:2. Olsen, O., 1974: The sanctuary at