haletudser
Haletudser, se springpadder.
Haletudser, se springpadder.
haletudser af artsfæller, og visse arter er deciderede rovdyr. Haletudser har et antal horntænder arrangeret i rækker i over- og undermund. Nogle haletudser færdes frit i vandet og filtrerer små organismer, mens andre roder efter organisk materiale i bundlaget. En
haletudser med gæller og finner, men uden ben, til landlevende voksne med lunger og to par ben. Også her beror forvandlingen på en hormonstyret regulering af visse geners aktivitet, bl.a. spiller skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin en vigtig rolle. Forvandlingens betydning Forvandling har
haletudser, er overvejende planteædere og helt forskellige fra de voksne, og de undergår en voldsom reorganisering ved metamorfosen. Hos visse padder beholder hunnen æggene i kroppen, og larverne kommer ikke ud, før de er næsten eller helt forvandlet. Respiration Padders
haletudser har en lang skægtråd på hver side af munden. De lever af at filtrere vandet for alger og lign. Dværgsporefrøernes haletudser mangler skægtråde og lever som rovdyr. Sporefrøer som laboratoriedyr To arter af sporefrøer, Xenopus laevis og X. tropicalis
haletudser), hvor de respirerer med gæller. Under forvandlingen (metamorfosen) til voksenstadiet udvikles lunger (nogle arter salamandre bevarer dog gællerne). Samtidig opdeles forkammeret af en skillevæg i to kamre; blodet fra lungerne går til det venstre kammer, mens det venøse blod
haletudsers og fisks svømning. Hos sækdyrene sætter larven sig fast på bunden, hvorefter halen med rygstreng, muskulatur og den tilhørende del af nerverøret degenererer. Hos de voksne sækdyr er det altså alene gælletarmen med endostylen, som afslører tilhørsforholdet til chordaterne
haletudser, der lever i vand og ånder med gæller. Senere udvikler de ben, mister halen, får lungeåndedræt og går på land. Afsnittet fortsætter efter boksen. Boks Foto: © OSF/Joe Dorsey Cikader, slægten Magicicada. Livscyklus hos cikader Hos insekter finder man de
snart på ryggen og snart på bugen, frembyder de med de mange rødgrønne benpar i uafbrudt bølgende bevægelse et meget smukt syn. De er udprægede rovdyr, der endog kan magte vårfluelarver og haletudser. Læs mere i Den Store Danske bladfødder
haletudsens tab af hale under udvikling til frø. Indtil begyndelsen af 1900-tallet brugtes betegnelsen også inden for antropologi, psykiatri og kriminologi i forbindelse med teorier om defekte racer, slægter eller individer, idet afvigelser opfattedes som degeneration. Disse teorier er