halogenid
er en kemisk forbindelse mellem et halogen og et metal, se halogener.
er en kemisk forbindelse mellem et halogen og et metal, se halogener.
Halogenider, se halogener.
halogenider har natriumkloridstruktur, det vil sige med natriumionen i oktaeder-koordination, mens natriumionen koordineret med oxygen har koordinationstal 6 og 8. Natriumionen kan på grund af lignende ionradius erstatte calciumionen og danne blandingsrækker i mineraler, fx plagioklas. Også i clinopyroxener
halogenid med palladium som katalysator. Dette arbejde har haft stor betydning for bl.a. organisk syntese og materialelære. Akira Suzuki modtog sammen med amerikaneren Richard F. Heck og japaneren Ei-ichi Negishi nobelprisen i kemi i 2010 for metoder, de har
halogenider, AlCl3, AlBr3 og AlI3, danner i gasfasen dobbeltmolekyler af sammensætning Al2X6. De reagerer alle kraftigt med vand og danner forbindelser af typen Al(H2O)6X3, hvor vandmolekylerne er bundet til aluminiumatomet. Ved opvarmning af Al(H2O)6Cl3 gendannes ikke
halogenider), har som hovedkomponent et eller flere af halogenerne F, Cl, Br og I. Halogenerne findes ikke som selvstændige mineraler i naturen, men indgår som negative ioner (jod desuden som jodat) i mineraler. Der kendes 30 egentlige klormineraler, få fluor
halogenider) ved reaktion med de fleste metaller. Halogenidionerne har ladningen −1, og disse ioner udgør med hydrogenioner og vand stærke syrer (flussyre, saltsyre, osv.). Frie halogener reagerer endvidere med mange organiske stoffer og danner halogenerede kemiske forbindelser, ved hvis afbrænding
halogenider, carbonater, nitrater, borater, sulfater, chromater, wolframater, fosfater, arsenater, vanadater og silikater. I petrologien skelnes mellem bjergartsdannende og accessoriske mineraler, dvs. mineraler, der optræder i små mængder. De førstnævnte inddeles igen i lyse og mørke mineraler, se bjergarter. I malmgeologien
aminer og halogenider, hvoraf mange blev fremstillet af den danske kemiker S.M. Jørgensen i slutningen af 1800-t. Rhodium(III)-komplekser optræder dels farveløse, dels med farverne rød, gul, orange eller brun. Wollastons røde salt var natriumhexaklororhodat(III), Na3RhCl6∙12H2O.
halogenid forbindes med en alken med palladium som katalysator, som han arbejdede med fra slutningen af 1960'erne og siden videreudviklede. Sammen med japanerne Ei-ichi Negishi og Akira Suzuki blev Richard F. Heck i 2010 tildelt nobelprisen i kemi