halsbåndmus
Halsbåndmusen er den største af de ægte mus, der kendes på de store ører og øjne og en lang hale. Den skelnes fra skovmus på et brunligt bånd mellem forbenene. Den er udbredt i det meste af Danmark, dog spredt
Halsbåndmusen er den største af de ægte mus, der kendes på de store ører og øjne og en lang hale. Den skelnes fra skovmus på et brunligt bånd mellem forbenene. Den er udbredt i det meste af Danmark, dog spredt
(Dansk Pattedyratlas)
Halsbåndmus, Halsbåndmus er en af Danmarks mest talrige arter blandt de skovlevende pattedyr. Den forekommer vidt udbredt over det meste af landet og har i løbet af 1900-tallet bredt sig til Vestjylland. Arten findes dog kun på et begrænset
halsbåndmus, men kendes på den sorte stribe ned ad den rødbrune ryg. Den har sin vestligste udbredelse i Danmark, hvor den kun findes på Lolland-Falster og enkelte steder i Midtjylland. Visse år kan den være ret talrig og kan
halsbåndmusen. Fra det nordlige Sydamerika til det sydlige USA findes bomuldsrotter (Sigmodon), som gør stor skade på landbrugsafgrøder. I det vestlige USA findes de såkaldte græshoppemus (Onychomys), der har navnet efter deres foretrukne føde. Risrotter (Oryzomys) er en artsrig gruppe
krat til dyrkede marker. I højskoven fortrænges den imidlertid ofte af den nærtbeslægtede, større art halsbåndmusen. Skovmusen er hovedsagelig frøæder, men tager også dyrisk føde, bl.a. insekter. Læs mere i Den Store Danske mus Læs mere i Dansk Pattedyratlas skovmus
(Dansk Pattedyratlas)
halsbåndmus, især ungdyrene. Et ubrudt halsbånd (et orange bånd mellem forbenene) er et sikkert kendetegn for halsbåndmus. Hos skovmus og unge halsbåndmus kan der bare være en orange halsplet. Sikker identifikation kan ske ved at sammenligne halelængden med kroppens længde
(Naturen i Danmark)
halsbåndmusene søger derfor ud i andre biotoper. Det er også sådanne år, at mængder af halsbåndmus søger ind i husene i det sene efterår og om vinteren. Skovmus Halsbåndmusens nære slægtning, skovmusen, er på trods af navnet stærkt knyttet til
(Naturen i Danmark)
halsbåndmus accepterer store overlap mellem hinandens områder. Et hunegern forsvarer først og fremmest sine bedste fødebiotoper for at være i god foderstand til yngletiden, mens egernhannen kæmper for eneretten til flere hunner i et større territorium. Hos ræv og grævling
(Dansk Pattedyratlas)
Halsbåndmus Apodemus flavicollis Grævling Meles meles Skovmus Apodemus sylvaticus Ræv Vulpes vulpes Hasselmus Muscardinus avellanarius Gråsæl Halichoerus grypus Birkemus Sicista betulina Spættet sæl Phoca vitulina Lækat Mustela erminea Brud Mustela nivalis Fig. 6 viser artsrigdommen blandt 16 arter af naturligt
(Dansk Pattedyratlas)
halsbåndmus, mens blot 22% var husmus. Dette kunne antyde, at halsbåndmus efterhånden er ved at erstatte husmus som “husmusen” i boliger i vinterperioden. Forekomst i atlasperioden Fig. 1 viser kortet over alle indrapporterede husmus i atlasperioden. Husmus er jævnt udbredt