harve
Harve, se landbrugsredskaber.
Harve, se landbrugsredskaber.
harve, såmaskine og efterharve. Til svær jord vælges ofte en harve med roterende arbejdsorganer drevet gennem traktorens kraftoverføringsaksel for at få en kraftigere bearbejdning, hvorimod der til lettere jorder vælges en almindelig harve eller evt. en harvesåmaskine, med hvilken kornet
harver med mindre, næsten lodretstillede tænder, som efterlader de mindre jordknolde nederst og de største øverst i bedet, hvilket sikrer gode spiringsbetingelser for sæden. Ved harvning af stubjord efter høsten anvendes harver med kraftige, fremadrettede tænder, der opblander planteresterne i
harves hvert år, mens de flerårige arter dominerer vejrabatter og andre arealer, hvor der ikke foretages jordbearbejdning. Ukrudtets artssammensætning tilpasser sig forholdene og afhænger af jordtype, ændring i sædskifte (afgrødefølgen i en mark), jordbearbejdning, gødskning, ukrudtsbekæmpelses- og høstmetoder. Ud over
harver et bælte i marken, der effektivt kan stoppe branden i at sprede sig. Et harvet brandbælte er langt mere effektivt end traditionel brandslukning med branddaskere eller slanger og vand. På landet etableres brandbælter også præventivt ved markafbrændinger. Etablering af
harvet flere gange i løbet af sommeren. Efter udskiftningen blev kobbelbruget den almindeligste dyrkningsform på de individuelle brug i 1800-tallet. Vekselbruget, der var en variation af kobbelbruget, blev introduceret omkring 1800, men fik dog først almindelig udbredelse fra slutningen
Harvig (2011): Udlængsel, 27 nye fortællinger fra Eventyrernes Klub, Gyldendal. John Andersen (2002): Eventyrernes Klub, 24 fortællinger fra Det runde Bord, Forum. Kelvin Lindemann (1963): Med Eventyrene over alle grænser, Boghallen. Knud Clauson-Kaas (1945): Eventyrerne Fortæller Om Usædvanlige Oplevelser
Harcelere, (af fr. harceler, oldfr. herceler, af herser harve), drille; spotte (over).
harvet med hestekraft, hvorefter træ- og græsfrøene blev udsået. Beplantningsfilosofien var herefter, at de vækster, som spirede og blev til træer og græs, fremover skulle udgøre Kingohusenes fælles beplantningsarealer. Det var et usædvanligt enkelt landskabeligt greb, men når man oplever
harvet flere gange i løbet af sommeren. Kobbelbruget introduceredes først på hovedgårdsmarkerne, men blev i mange tilfælde også indført på ikke-udskiftede sjællandske landsbyers jorder. Efter udskiftningen blev kobbelbruget den almindeligste dyrkningsform på de individuelle brug i 1800-tallet. Vekselbruget