hatsvampe
Hatsvampe, se bladhatte.
Hatsvampe, se bladhatte.
hatsvampe eller insekter vil der så godt som altid være koblingssvampe blandt de organismer, der gror frem. De fleste arter lever på dødt materiale, men der findes også arter, der lever som parasitter på planter eller dyr. Visse arter af
danske arter af hatsvampe er internationalt anerkendt. Han skrev desuden Socialøkonomi (1889) og oversatte den amerikanske økonom Henry Georges arbejder til dansk; hans udbredelse af dennes idéer gennem talrige foredrag og artikler gjorde ham til landets førende forkæmper for grundskyldstanken.
hatsvampe er lameller knivbladformede strukturer, der vokser ud på undersiden af hatten. På lamellernes sider dannes svampens sporer i millionvis, hvorefter de skydes ud i luftrummet mellem lamellerne og herfra spredes videre. Lamellerne øger i høj grad svampens sporedannende overflade
hatsvampene. Mælkehatte indeholder en oftest hvid, sjældnere gul, orange, violet eller blåligt anløbende mælkesaft. Slægten er udbredt og almindelig fra arktiske egne til troperne. Mælkehat som spisevamp Mange arter er gode spisesvampe, en del dog først efter nedsaltning. Mange af
hatsvampe med nedløbende lameller og navleformet hat; ca. 17 danske arter. Slægten optræder som pionersvampe på åben jord med lav vegetation af mosser og laver og er mest almindelig i arktiske egne. Navlehat er enestående blandt bladhattene ved at indeholde
hatsvampe, hvor sporerne dannes i rør på undersiden af hatten, dels forskellige lamelsvampe, barksvampe og trøfler. Blandt de typiske rørhatte finder man bl.a. slægterne rørhat (Boletus), skælrørhat (Leccinum) og slimrørhat (Suillus). Slægterne slimslør (Gomphus og Chroogomphus) samt netbladhat (Paxillus) danner
hatsvampe, hvor sporerne dannes i rør på undersiden af hatten. Næsten alle arter i slægten danner ektomykorrhiza med træer, se mykorrhiza. Slægten omfatter adskillige gode spisesvampe, fx spiselig rørhat (Boletus edulis), også kaldet karljohan, og brunstokket rørhat, B. badius, men
mere "skør", end det er almindeligt hos svampefrugtlegemer (heraf ordenens navn). Skørhatte og mælkehatte er blandt de dominerende hatsvampe i vore skove, og deres rolle som symbiosepartnere (se symbiose) for mange af skovtræerne som fx bøg og eg er betydelig.
hatsvamp med nedløbende lameller. Stokken sidder i hatranden, hvilket giver hatten form som en muslingeskal. De velsmagende frugtlegemer vokser oftest i tætte klynger på døde eller svækkede løvtræer og er fremme fra oktober til december, undertiden helt til april. Østershat