havbundsspredning
er en pladetektonisk proces, hvorved der dannes ny vulkansk havbund langs de midtoceaniske rygge. Læs mere i Den Store Danske hav
er en pladetektonisk proces, hvorved der dannes ny vulkansk havbund langs de midtoceaniske rygge. Læs mere i Den Store Danske hav
havbundsspredning og pladebevægelser fører "brudstykker" af gammel kontinentskorpe fra et kontinent til et andet. Nutidig havbundsspredning syd for Australien fører således dette kontinent på kollisionskurs mod Timor og andre øer i Indonesien, og Australien forventes derfor engang at blive forenet
Havbundsspredningen her fører pladen vestpå mod en østhældende subduktionszone ud for Sydamerikas vestkyst, hvor den modgående og hurtigere Nazcaplade synker ned under de vulkansk og seismisk aktive Andesbjerge. Ud for Sydchile føres spredningsryggen syd for Nazcapladen og dele af Den
havbundsspredning langs de midtoceaniske rygge (MOR), der snor sig som et bånd omkring hele Jorden. Den nydannede skorpe føres væk fra MOR med 0,5-8 cm pr. år og afkøles efterhånden. Skorpen bliver herved tungere og synker fra ca
havbundsspredning, og dannelsen af Atlanterhavet begyndte. I Kridtperioden (140-65 mio. år) voksede MAR mod syd og nord, hvorved det sydlige Atlanterhav opstod. Mod nord blev Den Iberiske Halvø løsrevet fra Newfoundland-området. Dannelsen af det nordlige Atlanterhav mellem Grønland
havbundsspredning og udgør grænsen mellem forskellige lithosfæreplader. Den er for størsteparten en såkaldt langsom spredningsryg, hvor pladerne bevæger sig fra hinanden med 3-4 cm/år. Som andre lignende rygge har MAR en central gravsænkning, og vulkansk aktivitet er hyppig
havbundsspredning og åbning af Det Provencalsk-liguriske Hav. Derved blev en langstrakt mikroplade med Korsika og Sardinien, som lå tæt op ad Sydfrankrig og Nordøstspanien, drevet mod SØ og roteret 40-90° mod uret til sin nuværende position nærmere Italien
havbundsspredning i begyndelsen af Tertiærperioden markeredes ved dannelsen af to store vulkanske provinser i hhv. Disko Bugt-området og områderne nord og syd for Scoresby Sund i Østgrønland. I begge disse områder findes lava-lagserier med samlede mægtigheder på 5-10 km
Havbundsspredning og efterfølgende pladesubduktion medfører, at rumfanget af oceanerne skifter over geologisk tid, ca. 10-100 mio. år. I perioder med megen nydannet (varm) og højtliggende havbund er rumfanget af oceanerne mindre i forhold til perioder med megen gammel (kold
forbindelse med havbundsspredning i Nordatlanten og kvartær nedisning og erosion. Kaledoniderne omfatter også bjergene i Skotland, Nordirland og Wales samt dele af de østgrønlandske fjeldkæder. Læs mere i Den Store Danske foldebjerge Det Baltiske Skjold Eksterne links Foldebjergene i Nordøstgrønland