hedehøg
hedehøg er en rovfugl hørende til kærhøgenes gruppe i høgefuglenes familie. Den er pletvis udbredt over det meste af Mellem- og Sydeuropa og tilgrænsende dele af Asien og Lilleasien. Det er en ret lille (43-47 cm), langvinget og langhalet
hedehøg er en rovfugl hørende til kærhøgenes gruppe i høgefuglenes familie. Den er pletvis udbredt over det meste af Mellem- og Sydeuropa og tilgrænsende dele af Asien og Lilleasien. Det er en ret lille (43-47 cm), langvinget og langhalet
(Naturen i Danmark)
hedehøgen med op til 3-400 par på hederne og i de unge nåletræsplantninger, der i starten kun udviklede sig langsomt. Men da hedehøgen kræver store og åbne – nærmest træløse – fourageringsområder, aftog den hastigt med nåleplantagernes og læbælternes opvækst. Siden
vingefang på 100-120 cm. Hannen er blågrå med sorte vingespidser, unge fugle og hunner er brunlige med en hvid overgump. Blå kærhøg minder om hedehøgen, men er lidt større og kraftigere. Læs mere i Den Store Danske kærhøge høgefugle
hedehøgen er fåtallig. Desuden forekommer blå kærhøg (C. cyaneus) som træk- og vintergæst, og visse år yngler enkelte par. Den er i øvrigt udbredt i tempereret-lavarktisk Eurasien og Nordamerika. Som en sjælden gæst fra Østeuropa og Centralasien træffes desuden
hedehøgen. Den voksne han har en lys, blågrå fjerdragt med en smal sort kile på det yderste af vingen, mens hunnen er brun med beige krop og en hvid plet på overgumpen. Unge fugle er orangebrune uden striber på undersiden
(Naturen i Danmark)
hedehøgen etablerede sig. Den yngler nu ikke længere på hederne, men lever i sydvestjyske marskenge, hvorfor den er medtaget i afsnittet om engfuglene (se også Hedehøg). I de seneste årtier har manglende græsning af hederne, luftbåren kvælstofforurening og tilgroning markant
(Trap Danmark)
hedehøg, rørhøg, tinksmed, skovsneppe, plettet rørvagtel, rørdrum, natravn, rødrygget tornskade og hedelærke, mens de mest iøjnefaldende pattedyr er de mange krondyr, som holder til i det åbne område. Rådyr, dådyr og hare er også ganske talrige og ses langt hyppigere
(Trap Danmark)
hedehøg, spurvehøg, fiskeørn, vandrefalk, dværgfalk og lærkefalk talrigt hen over Skagen Odde. Af og til ses sjældenheder som kongeørn, lille skrigeørn, aftenfalk, jagtfalk og sort glente. Mange trækkende småfugle raster desuden i krattene. Her kan man se de fleste almindelige
(Trap Danmark)
hedehøg og sortterne. De er dog forsvundet igen, og i dag er mosen bedst kendt for at huse flere par traner og enkelte tinksmede. Derudover omfatter ynglefuglene bl.a. lille lappedykker, lille præstekrave, bynkefugl, sortstrubet bynkefugl og sydlig blåhals. Som et
(Trap Danmark)
hedehøg, sydlig blåhals og savisanger. I perioden 1978‑88 ynglede der fx 1.180 par viber og 148 par store kobbersnepper i Tøndermarskens ydre kog, og selv om bestandene ved den seneste totaloptælling i 2015 var faldet til hhv. 178 og