hegeliansk
Hegeliansk, (se hegelianer), vedr. hegelianismen.
Hegeliansk, (se hegelianer), vedr. hegelianismen.
hegelianske tendenser af betydning i dansk åndsliv. I sit begrebsapparat, sit sprog og sin metode er Kierkegaards egen filosofi dog udpræget hegeliansk, men bestemt ikke i indholdet. Nyhegelianismen Nyhegelianisme er en samlebetegnelse for flere senere forsøg på at aktualisere Hegels
hegeliansk systematik at skrive pædagogiske oversigter om dansk skønlitteratur (1831) og logik (1832). Især Johan Ludvig Heibergs logiske arbejder viser, at han var andet og mere end den filosofiske amatør, som F.C. Sibbern og Søren Kierkegaard anså ham for. Tidsskriftet
hegeliansk udformet begreb om individualitet danner det systematiske centrum i hans absolutte idealisme. Bernard Bosanquets fremstilling af æstetikkens historie, A History of Aesthetic (1892), var et pionerarbejde i den engelsksprogede verden. Til hans vigtigste teoretiske værker hører Knowledge and Reality
hegeliansk vis argumenterede Bauer for, at hertugdømmerne udgjorde selve verdenshistoriens omdrejningspunkt, da den tyske cæsariske ufrihed – som også Bruno havde identificeret – her blev konfronteret med den urteutoniske, skandinaviske frihed. Dette var en tese, der passede den danske stat så godt
hegelianske filosof, som insisterede på, at en nation kun kan have ét sprog, og følgelig energisk talte for, at den dannede klasse skulle gå over til folkesproget, dvs. lade sig forfinske frivilligt. Til samme kreds hørte også Elias Lönnrot, som
hegeliansk og marxistisk tænkning. I de følgende år oversatte han de tyske forfattere Ernst Wiechert (1887-1950) og Hermann Hesse samt den tyske idealistiske filosof G.W.F. Hegels værk ‘Kristendommens ånd og dens skæbne’ til fransk. Udover oversættelserne har offentligheden har
hegeliansk inspireret, men personligt udformet objektiv idealisme, ifølge hvilken den egentlige virkelighed er af rent åndelig art, idet den udelukkende består af individuelle bevidstheder og deres bevidsthedsindhold. Rum, tid og materielle genstande findes ikke i John McTaggarts virkelighed. Hans analyse
er Wittgenstein og den moderne filosofi (1960) kommet i store oplag på mange sprog. I sine senere værker, fx Fra Kant til Hegel (1979) og Hegels logik (1990), nærmede Justus Hartnacks synspunkter sig en hegeliansk-dialektisk idealisme (se G.W.F. Hegel).
hegelianske talemåder (tese-antitese-syntese mv.) til samfundsøkonomien. Dette skrift udgør sammen med arbejderoplysningsforedraget Lønarbejde og kapital fra samme år Karl Marx' første udpræget økonomiske arbejder. I denne periode var Karl Marx mest optaget af politisk-organisatorisk aktivitet. Sammen med