hellig ild
Hellig ild er en middelalderbetegnelse for forgiftning med meldrøjer. Forgiftningen viste sig ved brændende smerter og koldbrand (gangræn).
Hellig ild er en middelalderbetegnelse for forgiftning med meldrøjer. Forgiftningen viste sig ved brændende smerter og koldbrand (gangræn).
ild, hellig ild, sygdom, der fremkommer pga. forgiftning med secalealkaloider, der dannes i korn med svampesygdommen meldrøjer. Sygdommen hærgede middelalderens Europa og fremkaldte brændende smerter og koldbrand. I 1000-t. stiftede en fransk adelsmand Antoniusordenen som tak til Gud og
hellige jord eller ild. Ilden er et helligt element og betragtes som et symbol på Ahura Mazda og sandheden. Derfor er zarathustriernes helligsteder ildtempler, hvor den hellige ild altid brænder. Læs mere i Den Store Danske Irans præislamiske historie Iran
hellig ild. I nyere tid har alkaloiderne dannet udgangspunkt for syntese af lysergsyrediethylamid (LSD), der ligesom visse andre svampealkaloider, fx psilocybin og kaktusalkaloidet meskalin, kan medføre psykoselignende tilstande med hallucinationer. I flere dagligdags nydelsesmidler stammer den stimulerende effekt fra alkaloider
er især navnet på den hellige ild i den zarathustriske ildkult i Iran; det var ilden selv, der var kultens genstand, og den (atar) blev undertiden personificeret som Atar, en jazata, en 'tilbedelsesværdig'. Læs mere i Den Store Danske zarathustrisme
hellig ild), der giver fra kildrende fornemmelser ("kriblesyge") til følelsesløshed og koldbrand i lemmer, samt hjerneskader, alt afhængigt af især den indtagne mængde. Af kornarterne er især rug og hybridrug modtagelige, og blandt vilde planter især kæmpesvingel. Angreb ses især
hellige ild, som vestalinderne omhyggeligt passede på året rundt. Gik ilden ud blev det anset for at være et varsel om en kommende ulykke for Rom. Dog blev ilden slukket og genantændt som et del af det romerske nytårsritual, der
hele Universet, er også meget udbredt. Heraklit mente ca. 500 f.Kr., at sjælen var gjort af samme "stof" som hele verden, dvs. ild. Oplysningsfilosoffen Leibniz beskrev virkeligheden som bestående af "sjæleatomer", monader, der hver især "er et levende eller aktivt
ild, spises i hele regionen og er typisk gæstebudsmad hos nomader. Karakteristisk er også dyppelser som harissa (en oliepuré af chilifrugt med krydderier), humus (mos af kikært, sesampasta (tahin), hvidløg og citron) og flere saucer med yoghurt. Se også Tyrkiet
ild fra moderbyens hellige arne, og de bevarede en vis kontakt med den især på det religiøse område. Det skete ikke sjældent, at moderbyen sendte nye kolonister til kolonien, og når datterbyen selv ville grundlægge en koloni, tilkaldte man gerne