hellig krig
Hellig krig, se krig og jihad. Se også Korstog
Hellig krig, se krig og jihad. Se også Korstog
hellige krige (se Delfi). I middelalderen og senere blev begrebet hellig krig (lat. bellum sacrum) brugt om den gudledede krig, hvor ingen hensyn behøves. I nutidens vestlige verden opfattes begrebet entydigt som resultat af tøjlesløs fanatisme. Hellig krig er blevet
krig med byen Krisa (Den 1. Hellige Krig); striden gjaldt den økonomiske og politiske dominans over Delfi. Det første Apollontempel blev ødelagt af brand i 548 f.Kr., og et nyt opførtes ved frivillige bidrag fra bl.a. den magtfulde Alkmaionideslægt fra
Hellige Krig i 447-446 f.Kr. og athenernes nederlag ved Koroneia i 446 f.Kr. samt til Den Korinthiske Krig i 395-386 f.Kr. og Den Tredje Hellige Krig i 356-346 f.Kr. I 356 f.Kr. besatte fokaierne Apollons helligdom i
hele krigen fik lov at beholde radioapparaterne og derfor havde mulighed for at lytte til svenske og engelske radioudsendelser, først og fremmest BBC's danske stemme. I Norge derimod blev radioapparaterne inddraget af besættelsesmagten, og den illegale presse opstod følgelig
krig mod Troja eller rettere om et kort tidsrum (51 dage) i krigens tiende år. Men takket være tilbageblik og forudsigelser dækkes hele krigen. Digtets hovedtema er, som det fremgår af indledningen (prooemiet), Achilleus' vrede; kompositionen bestemmes af en enkelt
krigen rettede parterne i stigende grad deres angreb mod økonomiske mål, og gennem hele krigen blev skibe, som sejlede under flag, der støttede modparten, angrebet i Den Persiske Golf. Ingen af parterne magtede definitivt at knække modstanderen, og i august
krigens udbrud havde Tyskland kun 30 ubåde til søs. Da ubådene yderligere, indtil erobringen af Frankrig i maj 1940, skulle nord om Skotland for at nå ud i Atlanterhavet, bevirkede det, at der kun var meget få ubåde aktive i Nordatlanten, da de fleste ubåde hele
hellig krig'. Den blev ledet af en række konkurrerende eksilpartier i Pakistan og Iran samt af den interne modstand, anført af lokale kommandanter og stammeledere. I takt med den skærpede modstand mod de sovjetiske invasionsstyrker søgte mere end fem mio
Krig. Helena skildres ofte i græske tragedier som krigens årsag. En anden version af myten fritager hende dog for al skyld og lader den virkelige Helena opholde sig i Egypten under hele krigen, mens Helena i Troja kun er et