hepatica
Hepatica, (lat. Hepatica triloba = Anemone hepatica, af gr. hepar lever (fordi blomsten har flige, som minder om leverens)), inden for botanik blå anemone.
Hepatica, (lat. Hepatica triloba = Anemone hepatica, af gr. hepar lever (fordi blomsten har flige, som minder om leverens)), inden for botanik blå anemone.
er en stor, 10-20 cm bred, tungeformet, rødt kødfarvet stilksporesvamp med et fibrøst (kødagtigt) frugtlegeme. Det store frugtlegeme har fritsiddende rør på undersiden, hvori sporerne dannes. Svampesystematisk set er den en ejendommelighed. Den vokser hovedsagelig på gamle, levende egetræer
hepatica eller Hepatica nobilis. I enkelte nordøstbornholmske skove vokser blegblå anemone, Anemone apennina, sandsynligvis forvildet. Flere arter fra Middelhavsområdet og Centralasien dyrkes i haver, se fx høstanemone og balkananemone. Fransk anemone, A. coronaria, er en attraktiv potteplante pga. dens kraftige
hepatica, der fører blodet til hjertet. Tarmens kapillærer og leverens sinusoider er altså serieforbundne. Dette leverportåresystem findes hos alle hvirveldyr. Et særligt portåresystem findes endvidere i forbindelse med fiskenes og til dels også paddernes nyrer, men ikke hos de højere
hepatica) hos kvæg har tidligere haft stor økonomisk betydning for dansk landbrug. Udviklingen afviger fra den før beskrevne ved, at modersporocysten producerer en anden larvetype (redier), der danner cercarier, som indkapsler sig på vegetation for derefter at blive ædt af
hepatica, i Danmark ofte kaldt fåreflynderen, mens F. gigantica kun findes i troperne. Det er hermafroditiske orme, som opholder sig i lever og galdegange hos græssende husdyr, hos hvem de kan fremkalde alvorlig sygdom; især får er sårbare. Parasittens livscyklus
Hepatica (Conocephalum), hvis løvoverside har et netformet mønster, der kan minde om leverbjælker), Marchantiopsida, tidl. ofte kaldt halvmosser, den gruppe blandt landplanterne, der har fjernet sig mindst fra de første landplanter. Gruppen omfatter både typer med mere eller mindre udifferentieret
hepatica) indtages mod leverlidelser. Her følger bogen signaturlæren, fordi de trelappede blade, der er rødlige på undersiden, ligner en lever. Han skriver selv i sit forord, at den byggede på "mange mærkelige latinske og tyske bøger". Et af forlæggene for
hepatica) er det olierige frugtstilke, der lokker myrerne, som spreder plantens frø (myrmekokori). Fænomenet er særlig udbredt i troperne, hvor der kan dannes store, hængende "myrehaver" af især epifytiske planter, når myrer samler jord og frø i træernes grene. Myrer
(lex.dk)
hepatica Francisella tularensis (tularæmi) Fugleinfluenza Giardia lamblia Gonoré Hantavirus Havbakterier (Vibrio-arter og Shewanella-arter) Hepatitis A Hepatitis B Hepatitis B akut og kronisk Hepatitis C Hepatitis C akut og kronisk Hepatitis E virus HIV HTLV I/II i donorblod (blodbanklaboratorier