heraldiker
En heraldiker er en ekspert i heraldik.
En heraldiker er en ekspert i heraldik.
heraldik. Heraldikkens fremkomst Præheraldik optræder på fx Bayeux-tapetet. Brugen af våbenskjolde efter bestemte regler opstod i Vesteuropa i 1130'erne som følge af den hjelmklædte krigers behov for at give sig til kende. Man bemalede kampskjoldet og undertiden også
heraldik (ars heraldica, heroldskunst). Heroldernes evne til at identificere våbener og faner blev udnyttet i felten, og de overbragte krigserklæringer. I nogle lande udviklede deres virksomhed sig til heraldiske myndigheder. Oprindelse og udvikling Fra midten af 1300-tallet synes herolder
heraldiker. Selv om Thiset var autodidakt, blev han i 1883 ansat ved Gehejmearkivet og avancerede senere til chef for Rigsarkivets første afdeling. Samlingerne dannede grundlaget for hans adelshistoriske studier, der bl.a. udmøntede sig i næsten 400 stamtavler prydet af egne
heraldik. Med en højtudviklet evne for skriftformgivning har han tegnet bomærker, skilte og logoer for bl.a. Kreditforeningen Danmark, Georg Jensen, Provinsbanken og Sparekassen sds; fusioner og navneændringer har dog medført, at mange af dem ikke bruges mere. Friis har foruden
heraldiker. Trætteberg kombinerede dybtgående studier af især middelalderens våbner med skabelsen af ny heraldik, der var præget af stor enkelhed og kraft. Hans version fra 1939 af det norske statsvåben er bevidst tegnet i en tidlig middelalderlig stil fra tiden
Jan Raneke, 1914-2007, svensk heraldiker, som med sans for fagets systematik og terminologi leverede vægtige bidrag om middelalderheraldik, bl.a. Bergshammarvapenboken — en medeltidsheraldisk studie (1975) og Svenska medeltidsvapen (1982). Som kunstner gjorde han offentlig og privat heraldik levende i nutiden.
heraldik. De ældste danske købstadssegl, nemlig Varde, Viborg, Roskilde, København, Næstved, Tønder og Ribe, kan dateres til midten af 1200-t. Skikken bredte sig i de følgende århundreder til næsten alle de gamle købstæder, og den nutidige mangfoldige anvendelse af
heraldiker og sigillograf. Foruden at have stået for en række fremragende udgaver om segl er Grandjean forfatter til Dansk Heraldik (1919), hvormed han bidrog til skabelsen af en dansk fagterminologi; desuden til Det danske Rigsvaaben (1926) med en systematisk gennemgang
heraldiker og redaktør. Achen var 1959 medstifter af Heraldisk Selskab og til inspiration for mange med sine bøger og artikler om heraldik og symbolik, bl.a. Symboler omkring os (1975). Han var redaktør af den da. udg. af Grimbergs Verdenshistorien, 1-16 (1958-61).