heroisme
Heroisme, (af gr. heros + -isme), heltemod.
Heroisme, (af gr. heros + -isme), heltemod.
heroisme med dem, der i nutiden er engageret i at opbygge et hjemland i Palæstina. Forfattere som M. Smilanski (1874-1953), A. Hameiri (1890-1970) og J. Shami (1888-1949) beskrev både de østeuropæiske jøders og arabernes liv og skikke
heroisme. Jihadister har hyldet hende som den muslimske idealkvinde, der uselvisk ofrer sine sønner for islams sag, mens orientalister primært har læst hende som præ-islamisk og hedensk. Al-Khansas digte Al-Khansa komponerede først og fremmest digte inden for
heroismen for en grotesk realisme som i de grafiske blade Krigens rædsler (1810-14). Jørgen Valentin Sonne og Niels Simonsen er typiske repræsentanter for det danske bataljemaleri, der fik grobund under Treårskrigen 1848-51. I et moderne kubistisk formsprog har
der veksler mellem kærlighedens patos og heroismens bravader. Rostands eneste anden succes var den tragiske historie om Napoleons søn, L'Aiglon (1900, Ørneungen), som blev en af Sarah Bernhardts glansroller. Læs mere i Den Store Danske Frankrigs litteratur Frankrigs teater
i den norske sangskat. "Hr. Zinklars Vise" (1782) skildrer i moderniseret folkeviseform norsk heroisme i Kalmarkrigen. Edvard Storms Samlede Digte kom i 1785. Han underviste 1787-94 på den nyoprettede Efterslægtselskabets Skole. Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon Edvard Storm
heroisme vandrer blandt ruiner i krigshærgede landskaber. I stadig højere grad blev figurerne fragmenterede af brudlinjer, eller de befandt sig frit svævende i rummet, indtil det første motiv vendt på hovedet blev malet i 1969. Som en metode til at
heroisme kristendom : en angelsaksisk overgangshistorie (med gendigtninger s.m. Suzanne Brøgger) (2017) både nytolker det litteraturhistorisk vigtige oldengelske (ca. år 700, nedskrevet ca. 1000) episke digt om helten Beowulf (Bjovulf-kvadet) og sammenfatter hele forskningshistorikken. Det blev fulgt op af Zeruneiths
heroisme" og "(små)borgerlig moralisme" uden forbindelse til arbejderklassen og klassekampen. Synspunktet prægede allerede fra 1930'erne den socialdemokratiske arbejderbevægelse og blokerede her for inspiration fra Poul Henningsen. Som bevægelse og kulturmiljø fik kulturradikalismen farve af sin alliance med reformpædagogik
han som "lingvistisk poet". Han formåede at bruge talesprogets rodede syntaks, grove gloser, brandere og klichéer til at skabe stor poesi. Mest kendt er dog Erindringer fra Warszawa-opstanden (1970), der skildres uden heroisme, set fra den lille mands niveau.