herredag
Herredagen var et møde med deltagelse af konge og rigsråd, der i 1500- og 1600-tallet som regel sammenkaldtes en gang årlig ugen efter pinse, først og fremmest for at afholde Kongens Retterting. På forhånd blev herredagen kundgjort i alle
Herredagen var et møde med deltagelse af konge og rigsråd, der i 1500- og 1600-tallet som regel sammenkaldtes en gang årlig ugen efter pinse, først og fremmest for at afholde Kongens Retterting. På forhånd blev herredagen kundgjort i alle
herredagen 1280, og i de følgende århundreder spillede adelen en fremtrædende rolle i landets politiske liv. Først med stændersamfundets formelle opløsning 1866 mistede standen sin politiske særstilling. Forfatningen af 1975 anerkender fortsat adelen, men tillægger den ingen forrettigheder. Standens ca
herredagen 1533 og var da dansk rigsråd. Navnet er konstrueret ud fra våbenet, idet aren betyder ørn. Efterslægten blev godsejere og embedsmænd i Danmark og Norge. Jørgen Arenfeldt (1644-1717) til Rugård og Tjele, som han arvede fra svigerfaderen, er
Confessio Hafniensis, (lat. 'den københavnske bekendelse'), 43 trosartikler, som de evangeliske prædikanter fremlagde på herredagen i København i 1530. Confessio Hafniensis er den danske reformations eneste selvstændige bekendelsesskrift.
herredagen i København i juli 1530 fremlagde de evangeliske prædikanter deres overbevisning i Confessio Hafniensis, Den Københavnske Bekendelse. Hans Tausen var den mest fremtrædende evangeliske prædikant i reformationskampen, som varede indtil 1536, da den lutherske Christian 3. og adelen havde
herredagen i København 1530 og inddrager velkendte personer fra den danske Reformationskamp, bl.a. Poul Helgesen og den tyske katolik "dr. Stagefyr". I sin form er værket beslægtet med fastelavnsfarcen, og det har muligvis været opført. Udgivet af S. Birket Smith
herredage. Af historikeren Arild Huitfeldt kaldtes han "en gammel høne, der nødig forlod sin rede i Gottorp". Hans regeringstid prægedes af en stærk uro blandt borgere og bønder, inspireret af den konstante trussel fra den landflygtige Christian 2. I kirkestriden
herredagen (rigsrådsmødet) i København samme år at udskyde valget af en ny konge. Formelt skyldtes det ønsket om at give det norske rigsråd mulighed for at deltage i valget, så man kunne sikre et fælles dansk-norsk kongevalg. Det var
herredagen, hvor han deltog i polemikken mod biskopperne og medvirkede ved udformningen af Confessio Hafniensis. Efter Frederik 1.s død 1533 blev Hans Tausen anklaget for injurier mod biskop Rønnow, for ulovlig benyttelse af kirkerne og for kættersk nadverlære. Han
alene at overbringe krigserklæringer og gøre tjeneste ved hyldinger, kroninger, salvinger, ridderslagning, herredages og Højesterets åbning samt ved kongelige bisættelser. Efter enevældens ophør i 1849 har herolder ikke været i funktion i Danmark. Læs mere i Den Store Danske heraldik