hestekød
Hestekød er mørkerødt og magert kød, der tilberedes som oksekød eller dyrevildt, men af de fleste agtes ringere, bl.a. på grund af en påstået sødlig "hestesmag". Forbruget i Danmark er ringe, under 100 g om året pr. indbygger (2006). På
Hestekød er mørkerødt og magert kød, der tilberedes som oksekød eller dyrevildt, men af de fleste agtes ringere, bl.a. på grund af en påstået sødlig "hestesmag". Forbruget i Danmark er ringe, under 100 g om året pr. indbygger (2006). På
guddom — en fortælling, der peger på, at hesten var helliget frugtbarhedsguden Frej. Hestens magiske kraft ses fx i Helios' heste (Faeton), Poseidons heste, de græsk-romerske Dioskurers heste samt i Odins ottebenede Sleipner. Se også hestekød. Læs mere om heste.
hestekød kogt sammen med nudler. Retten har sit eget serveringsritual. Den gærede hoppemælk kumys og yoghurtdrikken ayran er nationaldrikke. Hesten har en central plads i kasakhisk kultur, og på steppen lærer kasakher at ride på hest i en tidlig alder
hestekød. Snive har tidligere optrådt i Europa, men er i dag udryddet de fleste steder i verden. Sidste forekomst i Danmark var i 1928. Heste med snive får symptomer på lungebetændelse og næsekatar (lunge- og næsesnive) eller bylder i hud
Hestekød var en helt almindelige spise helt frem til 1960’erne. Nogle foretrækker gennemstegt eller kogt kød, andre har det fint med både rødt, rosa og råt kød. Tilberedningsformerne er afhængige af kødtype og udskæring, tradition, kultur og religiøs overbevisning
(Symbolleksikon)
Hestekød var en, bl.a. rituel, spise i det førkristne Norden. Men med kristendommens indførelse kom der forbud mod at spise hestekød. I Island tillod kirken først at fortsætte spisning af kødet, men kort efter år 1000 blev det forbudt. Fornemmelsen
(Danmarkshistorien)
hestekød, at blote (ofre) til guderne i hjemmet og at udsætte spædbørn. Mange daner kan på lignende måde have dyrket de gamle guder og ofret til dem på traditionel vis længe efter Haralds omvendelse. Hen imod slutningen af 900-tallet
(Nordisk Mytologi)
hestekød forekommer vel at være hedensk. Ved indførelsen af kristendommen i Island på Altinget i år 1000 bestemtes det dog, at man fortsat gerne måtte blóte i al diskretion, sætte børn ud og spise hestekød. Men disse hedenske skikke blev
(Dansk Biografisk Leksikon)
hestekød, og han lod selv det første hesteslagteri indrette i Kbh. Han skrev 1810 en længere afhandling om "spiseligt Kiød", men her forfægtede han anskuelser som eftertiden ikke har kunnet billige, idet han kun forkastede kød af syge dyr når
(Dansk Biografisk Leksikon)
hestekød til menneskeføde skrev han 1847 en lille bog. Størst betydning af W.s arbejder fik hans Almeenfattelig Anviisning til Huuspattedyrenes Behandling baade i sund og syg Tilstand. Bogen fremkom oprindelig 1839 som en bearbejdelse af J. F. C. Dietrichs Handbuch