heterosis
er en betegnelse, der især er brugt i planteforædling og dyreavl for den forøgede livskraft, som ses hos afkom af individer, der har forskellig genetisk baggrund. Læs mere i Den Store Danske krydsninger
er en betegnelse, der især er brugt i planteforædling og dyreavl for den forøgede livskraft, som ses hos afkom af individer, der har forskellig genetisk baggrund. Læs mere i Den Store Danske krydsninger
heterosis. Individer fra sådanne krydsninger er ofte mere livskraftige end forældredyrene, fx er de mere modstandsdygtige over for sygdomme. Denne effekt er størst for egenskaber med lav heritabilitet som fx frugtbarhed og sygdomsresistens. Krydsningsavl er mest udbredt inden for husdyrarterne
heterosis, dvs. øget fitness i afkomsgenerationen, fx via øget vækst eller større modstandskraft mod parasitter og sygdomme. Metoden bruges derfor hyppigt i plante- og dyreavlen. Hybrider fremkommet ved krydsning af forskellige arter (interspecifikke hybrider) er oftest sterile; det gælder fx
heterosis). Produktionen af hybridfrø er besværlig og omkostningstung og kan enten gennemføres vha. mekanisk eller kemisk hansterilisering eller ved arveligt betinget pollensterilitet. Uanset hvordan en ny, forædlet sort er fremstillet, må den gennemgå en såkaldt værdiafprøvning og dermed bevise sin
Mange planter sikrer på forskellig vis udavl, fx ved genetisk bestemte sterilitetsforhold eller ved blomstringsfænologien (se bestøvning og bregner). Udavl kan resultere i heterosis (krydsningsfrodighed) og benyttes fx i avlsarbejdet med husdyr til at øge udbytte og ydelser, se avl.