hieroglyf
(Symbolleksikon)
Hieroglyf, se skrift.
(Symbolleksikon)
Hieroglyf, se skrift.
hieroglyf, som blev brugt i skriftsproget og billedkunsten til at udtrykke begrebet 'liv'. Oprindelse og anvendelse Tegnet, et "hankekors", er kendt siden historiens begyndelse i oldtidens Egypten ca. 3000 f.v.t. Det forestiller næppe som tidligere antaget en sandalrem, men snarere
hieroglyf var underkastet de samme kanoniske principper som en monumental fremstilling. Et officielt egyptisk kunstværk er resultat af et teamwork, hvor den enkelte kunstner forbliver anonym. Selvom navne på malere og billedhuggere er overleveret på deres egne gravmonumenter, er det
hieroglyf kommer fra græsk hieroglyphikos, der betyder ’helligt indgraveret (skrifttegn)’, idet hieroglyfskriften primært blev benyttet til monumentale indskrifter, der blev indhugget i sten og metal eller skåret i træ. Hieratisk Da det var tidsrøvende at skrive de ofte komplicerede tegn
hieroglyf (1912, Museum of Modern Art, New York). Efter 1916 afløstes det futuristiske formsprog af en mere akademisk traditionel stil. Han udgav bogen Fra kubisme til klassicisme (1921) og udførte flere udsmykningsopgaver. I slutningen af 1940'erne blev hans udtryk
-Glyf, græsk og internationalt sidste sammensætningsled; indgår i fremmedord som hieroglyf 'helligt tegn' og triglyf 'tredobbelt udskæring'. Anvendt om billedhuggerkunst findes et første led, afledt af samme verbum, glypto-, som i glyptotek 'skulptursamling'.
hieroglyf-indskrifter, billeder fra underverdenen og realistisk malede mumieportrætter fra romersk tid. Fremhæves skal især skulpturer af Ramses II, Tutankhamon, Akhnaton og hans berømte hustru Nefertiti, guden Ptah, den alvorlige skatmester Gebu, guden Anubis med sjakalhoved og det sorte kongehoved
Hiero-, (af gr. hieros hellig), hellig-; præste- (fx hieroglyf).
hieroglyf kan være bærer af forskelligt informationsindhold og fungere dels som ideogram, dvs. billed- eller begrebstegn, dels som fonogram, dvs. lydtegn. Som fonogram har 𓁹 lydværdien irt 'øje'. Efter rebusprincippet får tegnet herefter lydværdien ir, som eksempelvis bruges til at skrive
hieroglyf og -ik), læren om og brugen af hieroglyffer. Betegnelsen hieroglyfik blev især brugt om renæssancens neohieroglyfik: Et lærd egyptisk inspireret billedsprog, skabt af bl.a. Pierio Valeriano (1477-1558) og Athanasius Kircher (1602-80). Dets betydning for renæssance- og barokkunst